« Things I Like #36
Sund fast food guide København »
Copenhagen 20.03.2016FOOD

Opskrift på lækker, sukkerfri og sund Granola

banangranola

 

Som jeg har fortalt utallige gange – bl.a. i indlægget om min kost HER,  så er jeg en sucker for morgenmad. Både den salte slags i form af æg og noget grønt, men ofte craver jeg noget sødt, og der bliver det sommetider til bananpandekager eller chiagrød, men når det skal gå hurtigere er det altså bare rart med en skål yoghurt eller skyr med noget topping.

Enten er morgenmadsprodukterne på supermarkedshylderne fyldt med fedt og sukker (ofte dem der smager bedst) eller også er de kedelige som fx. en müsli bestående a lidt tørre havregryn og nogle rosiner.

Når jeg er i udlandet får jeg næsten altid yoghurt og granola, og jeg elsker virkelig granola meget mere end müsli… så jeg satte mig for en dag at finde ud af, hvordan man kunne lave en granola, der ikke var fyldt med fedt og sukker, men stadig var lækker, sød og crunchy.

Jeg har blandet nogle forskellige opskrifter, og testet lidt frem og tilbage, så her kommer mit bud på en sund granola, der udgør en mættende morgenmad som ikke fylder dig med sukker og fedt fra morgenstunden..

BANAN GRANOLA

Du skal bruge:

  • 2 modne bananer
  • 250 gr havregryn (jeg brugte finvalsede)
  • 100 gr. blandet frø (jeg brugte chia og solsikkekerner, men hørfrø og nødder vil også være meget lækkert)
  • 3-5 tsk sukrin gold (alt efter hvor sød du vil have din granola. Du kan også bruge honning eller sukker)
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk vanilliepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 3/4 dl vand

Sådan gør du:

  • Tænd din ovn på 180 grader (varmluft)
  • Mos de to bananer med en stavblender
  • Tilsæt krydderierne: kanel, vanilie, salt, sukrin gold og vand og blend eller rør igen til du får en ensartet masse.
  • Tilsæt derefter gryn og kerner og rør rundt (ikke med blender vel og mærke)
  • Fordel den klistrede masse på en bageplade med bagepapir, så det bliver fordelt jævnt (hak evt lidt i det, så der ikke opstår alt for store chunks)
  • Bag massen i 10 minutter ca – hold øje med at det ikke bliver for mørkt
  • Vend granolaen og sørg igen for at granolaen bliver skilt ad, hvorefter den bages i ca 20 minutter yderligere (eller til færdig. Nogle gange skal den have lidt kortere tid, andre gange lidt længere tid. Du kan mærke når den er sprød, og husk at hold øje med den løbende)
  • Lad granolaen køle af på bagepladen og server den ovenpå skyr eller yoghurt og med noget frisk frugt.
  • Opbevar granolaen i en lufttæt bøtte.

PS sommetider tilsætter jeg tørret frugt som tranebær, rosiner eller abrikos, hvis du gør det skal de kun med i ovnen de sidste 2-3 minutter.

PPS selv min kæreste der ikke er tilhænger af sødemiddel kan lide den her fordi Sukrin Gold smager relativt meget som mørk sukker, og ikke har den dumme aspartam eller stevia smag. Bon appetit!

(Visited 24,311 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

12 Comments

  • Reply Simone 20.03.2016 at 10:13

    En anden ting der smager psyko godt, både på morgenmad og i koldskål er rugbrød og mandler der er groft – eller finthakket, alt efter hvad man er til – tilsat lidt kanel og bagt i ovnen til rugbrødet er godt mørkt :D

    • Reply Trine 22.03.2016 at 12:28

      Uh det lyder lækkert, tak for tippet Simone.. Det vil jeg prøve når koldskålsæsonen starter :)
      KH Trine

  • Reply Anne 21.03.2016 at 10:25

    Hej Trine,
    Hvor længe vil du gætte på, at det kan holde sig?
    Mvh. Anne

    • Reply Trine 22.03.2016 at 12:29

      Hej Anne

      En uges tid vil jeg skyde på, men jeg har ikke kunnet lade være med at spise mit langt hurtigere, så jeg har nok haft det opbevaret i 5 dage.

      KH Trine

  • Reply J.F 21.03.2016 at 14:53

    Har netop lige lavet en omgang! Mmmh hvor det dufter og smager skønt! Har længe gerne ville lave granola selv, men har aldrig “turde” at bevæge mig ud i det. Denne opskrift er så simpel, så jeg måtte bare prøve den med det samme!
    Så tak for tippet :)

    • Reply Trine 22.03.2016 at 12:29

      Hvor dejligt at høre.
      Jeg elsker også duften det giver til hele hjemmet :)

  • Reply Celine 22.03.2016 at 12:21

    Den ser virkelig lækker ud, tror jeg vil prøve at lave den i påsken :-)

    • Reply Trine 22.03.2016 at 12:30

      Gør det, den er virkelig lækker :)
      KH Trine

  • Reply Things I Like #39 - TRINE'S WARDROBE 28.03.2016 at 09:01

    […] Og havde den hyggeligste sofamorgen med chiagrød og den sukkerfri granola HER […]

  • Reply Nanna Larsen 15.02.2017 at 16:58

    Hej! Opskriften på din granola ser virkelig lækker ud – skal helt sikkert prøves!
    Men hvor får jeg fat i sukrin Gold?

  • Reply therese 22.05.2017 at 09:50

    ville man kunne bruge fibersirup gold i stedet for sukrin gold?

    • Reply Trine 22.05.2017 at 19:12

      Hej Therese
      Jeg kender desværre slet ikke det produkt, så jeg må være dig svar skyldig.
      De bedste hilsner
      Trine

    You Might Also Like