« Mig og min jul med Christine Sofie Johansen
Mig og min jul med Sidsel Alling »
Copenhagen 27.11.2016PEOPLE

Mig og min jul med Sisse Sejr-Nørgaard

Så er det ENDELIG 1. advent og mit julehumør er allerede ret højt oppe på skalaen efter at julefrokost sæsonen i går blev skudt i gang, og jeg i dag ved, at der venter æbleskiver og gløgg.

Jeg kommer i december til at tale med lidt forskellige inspirerende kvinder om deres juletraditioner. Første levende billede var modellen Christine Sofie – læs interviewet HER, og nu er det tid til et ansigt jeg før har præsenteret jer for herinde – nemlig radioværten Sisse Sejr-Nørgaard – læs min tidligere snak med hende HER.

Sisse er kærester med radio og tv-værten Esben Bjerre og sammen har de en dejlig datter Ellie! Hvordan er december så når man er småbørnsforældre? Jeg har taget en snak med Sisse om juletraditioner, yndlings julemusik og så fortæller hun også om hvorfor hun ikke holdte jul i sine 20’ere.

sissesejrnørgaard

Navn: Sisse Sejr-Nørgaard 
Alder: 33 år
Beskæftigelse: TV – og radiovært

HVID JUL ELLER JUL UNDER ET PALMETRÆ
Brun jul. Nu har jeg prøvet begge dele; hvid, smuk jul i svenske sneglitrede bakker og dødvarm jul med azurblå hav og palmejagt for skyggens skyld – og det jeg bedst kan li’ er brun jul. Brun mad, brunt vejr og brune bodega rendevouz – altså klassisk dansk december.

DET BEDSTE VED DECEMBER 
Hvad er ikke fedt. Det er mørkt, man brænder stearinlys, der er glimmer over det hele, pakkekalendere, julekonfekt, køleskabet er stoppet med smør og chokolade i stride strømme, glade mennesker, gløgg, en masse sentimentale samtaler over den sidste snaps.. Og du kan pakke dig ind i de grimmeste sweatre, tilsætte en blinkende julemandsbroche og så er du det hippeste pis på instagram. Vindermåned!

YNDLINGS JULETRADITION 
TV’et. Simpelthen. Her burde jeg skrive “gåture i hjemstavnen” eller noget med “at le med gamle venner”, men vi ved alle, at det bedste er at folde sig sammen i en sofa, omgivet af familie, gaver og konfekt – og så bare lad sig stoppe med Alene Hjemme og tæpper.

RISENGRØD ELLER RIS A LA MANDE
Risengrød til hverdag. og Ris a la mande til fest.

HVORNÅR STARTER DINE FORBERELSER TIL JUL
I oktober smider jeg snaps over. I år er vi ude i noget havtorn/safran og mango/æble snaps, og så begynder jeg langsomt at afprøve julesmåkager, finde “Nissens” gaver til min datter og researche på julegaverne til familien. Og jeg styrer mig, for sidste år begyndte jeg i juni med en skide honningkagedej, som skulle stå i et halvt år. Da jeg endelig kom i tanke om den, var vi på tredje juledag og så skulle den røres om og stå endnu nogle dage. De smagte som om, at du lige har fået renset tænder ved tandlægen og ikke har måtte synke, og når du så gør, så er smagen kemisk og konsistensen af dit mundvand tvivlsom. Lad mig sige det sådan, min søde, søde familie spiste kagerne, men de var aldrig blevet godkendt af Meyer.

sissesejrnørgaard2

DEN BEDSTE OG VÆRSTE JULEGAVE, DU NOGENSINDE HAR FÅET 
Jeg fik for nogle år siden en cykel, som jeg selv måtte designe, af min kæreste. Jeg fik derfor et smukt, flaskegrønt lyn med en ordentlig cykelkurv. Genialt tænkt, for jeg bliver glad for den og ham hver morgen. Den værste var – og tanken var selvfølgelig fin nok – et sæt undertøj. Stilen var fin og det var pænt, men det var fire numre for stort. Og hele ideen om, at min daværende kæreste havde stået nede i en lingeriforretning og med hænderne vist en helt anderledes formet kvinde, end jeg var, gjorde, at jeg lidt overvejede om han overhovedet så mig. Omvendt gav jeg ham en stegeso. Så det var vist et fedt.

DIN YNDLINGS JULEFILM 
Let’s face it. Der er ikke lavet en klassisk, tidsløs julefilm siden Alene Hjemme 1 og 2 filmene. En god julefilm er sjov, dramatisk, i 4:3 format og 90’er farver for mig.

MÆRKELIGSTE JULETRADITION 
Jeg oplevede for mange, mange år siden en jul, hvor noget så ligegyldigt som om der skulle være en eller anden slags suppe til en julefrokost med familien blev grobund for en masse spændinger mellem familiemedlemmerne. Sådan noget gør mig kvalmende utilpas. Det er jo aldrig suppen, som får folk til at slå gnister, det’ jo alt muligt andet. Og jeg er en pleaser, når jeg ikke føler mig tryg, så jeg var ved at dø over, at jeg ikke kunne finde en løsning. Jeg får dårlig samvittighed over at overvære det, og jeg vil slet ikke blandes ind i det, så jeg trækker mig helt – og dårlig stemning er årsagen til jeg ikke rigtigt har fejret jul i mine tyvere, for det med spændinger omkring juletid, ik? Det er den mærkeligste tradition.

HVORDAN SKAL DU SE UD JULEAFTEN
Pisse flot, men i stretch!

HVAD ØNSKER DU DIG I JULEGAVE
Jeg har en fin lang ønskeseddel, men jeg bliver 8 igen, når vi kommer til jul. For det jeg ønsker mig mest, det er noget som jeg kan underholde mig med i juledagene og som ikke skal byttes. Sidste år fik jeg f.eks. sjette sæson + sæsonafslutningen af Downton Abbey og var.. Lykkelig! Men jeg ku faktisk godt tænke mig en bog om The Beach Boys i år.

AND ELLER FLÆSKESTEG
Altid and. Flæskesteg er sgu for Bilka-tilbuds-agtigt for mig.

sissesejrnørgaard3

HVORDAN PYNTER DU OP TIL JUL
Ved simpelthen at åbne kassen med julepynt og så bare kaste det ud over stuen. Vi snakker juletræslys om vinduerne, krans med julekugler og lys på døren, alle planter får et pift og så skal der fuld smadder på adventskransen. Alt for meget. Det bedste er at gå og finde de der små nips, som man kan bruge og tage ting op af julekassen, som er tvivlsomt, men lavet med kærlighed af min datter(s pædagoger).

HVILKEN JULEGODTE KAN DU BEDST LIDE 
Alt der bliver serveret i december er bare lige mig. Virkelig. Pludselig kan jeg li’ sylte og snaps. Jeg labber min kærestes bedstemors vaniljekranse i mig, min fars enorme skål af alt fra frugtgele til bridgeblanding, og jeg får en ustyrlig trang til marcipan og mørk chokolade med pebermynte.. Og så bager jeg altså også selv nogle – når jeg nu selv skal sige det – ret forrygende appelsinsmåkager.
Men seriøst, det aller, allerbedste er ris a la mande. Kunne leve af det året rundt.

HVORDAN FOREGÅR DIN JULEGAVESHOPPING
Jeg tænker lidt over det hele tiden fra om sommeren. Hvis jeg ser noget, som kunne være sjovt, så noterer jeg det i min telefon og handler løbende. Jeg ved f.eks. nu, hvad min far skal have. Og jeg købte min kærestes gave i oktober. Og så panikkøber jeg resten i december og skælder ud over posten.

HVOR OG HVEM SKAL DU HOLDE JUL MED 
Med Esbens familie hvor der er fuldt hus og vores datter vader i opmærksomhed og kærlighed. Min mor har det lidt med jul, som jeg havde det gennem mine tyvere. Lidt for meget spænding, så hun rejser ud, og så ser vi hende før eller efter. Min far har giftet sig ind i en anden juleglad familie, så der kommer vi forbi til noget frokost.

sissesejrnørgaard5

HVILKEN RET HAR DU MED TIL JULEFROKOSTENS JULEBUFFET
Jeg hjælper bare til i køkkenet. Jeg ville ønske, at alle sagde “uuuh Sisse – det bliver ikke jul, før du har lavet..” Ja et eller andet, men den er der ikke endnu. På et tidspunkt håber jeg, at have etableret mig en form for hofret. Men indtil videre er jeg julelærling.

HVAD ER DIT BEDSTE TIP MOD TØMMERMÆND DAGEN EFTER EN JULEFROKOST
Panodiler og vand stående ved sengen. Læg ud med det og sørg’ så for at have lagret op med din favoritsodavand, anerkend at burgere kan være morgenmad og gå en tur. Og for guds skyld, få barnet passet.

HVAD ER DIT BEDSTE TIP MOD TØMMERMÆND DAGEN EFTER EN JULEFROKOST
Panodiler og vand stående ved sengen. Læg ud med det og sørg’ så for at have lagret op med din favoritsodavand, anerkend at burgere kan være morgenmad og gå en tur. Og for guds skyld, få barnet passet.

GLØGG ELLER SNAPS 
Gløgg. Snaps klær’ mig på ingen måde. Faktisk klær’ det ikke nogen-som-helst. Engang så jeg klassens pæne pige (og vi snakker mange, mange år siden) drikke fire snaps, vælte omkring og miste sit hår i en freak-juledekorations-brand-ulykke, og jeg har siden da holdt mig til EN snaps under maden. Hvilket er løgn, for jeg ender altid med at styre musikken med en hånd og drikke af snapsflasken med den anden. Men intentionen er rødglødende.

YNDLINGS JULESANG 
Jeg blir’ helt ekset af Mariah Careys “All I Want For Christmas” og “Driving Home For Christmas” af Chris Rea. Når det er juleaften og der skal synges, så kan jeg virkelig godt li’ “Julen har bragt velsignet bud”, fordi den er pæn og så kan jeg spille den med én hånd (1!) på klaveret. Hvilket var vinderfedt, da jeg var 8, og ENORMT sejt, nu hvor jeg er 33.

HVORDAN UNDGÅR DU AT BUKSERNE STRAMMER, NÅR JULEN ER OVERSTÅET 
Det gør jeg ikke. Som min kloge far siger: Det er ikke hvad du spiser mellem jul og nytår, der betyder noget, det er hvad du spiser mellem Nytår og Jul.. Og der har jeg heller ikke nogen tricks.

(Visited 4,035 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

6 Comments

  • Reply Carla 28.11.2016 at 10:32

    Elsker disse indlæg, for jeg er totalt julefreak! Jeg vil også interviewes !!! :p
    laver du ikke også et om dine juletraditioner?

    • Reply Trine 01.12.2016 at 08:29

      Hej Carla
      Dejligt du er glad for dem – jeg synes også selv det er vildt hyggelig læsning :)
      Du kan tro der kommer et indlæg med mine juletraditioner inden længe:)
      KH Trine

  • Reply Things I Like #61 - TRINE'S WARDROBE 28.11.2016 at 13:28

    […] Husk iøvrigt at læs mit juleinterview med Sisse Sejr-Nørgaard HER […]

  • Reply Mig og min jul med Sara Jin Smidt aka HealthySkinnyBitch - TRINE'S WARDROBE 11.12.2016 at 09:46

    […] mit juleinterview med Sisse Sejr-Nørgaard HER   Sidsel Alling HER og Christine Sofie Johansen […]

  • Reply 14 Gift Wrapping Ideas - TRINE'S WARDROBE 13.12.2016 at 10:21

    […] juleinterviews med Sisse Sejr-Nørgaard HER og Sidsel Alling […]

  • Reply Mig og min jul - TRINE'S WARDROBE 19.12.2016 at 19:50

    […] mit juleinterview med Sisse Sejr-Nørgaard HER   Sidsel Alling HER Christine Sofie Johansen HER og Sara Jin Smidt aka Healthy Skinny Bitch […]

  • You Might Also Like