« Things I Like #69
Remix Fashion »
Copenhagen 23.02.2017ME PREGGO

Gravid uge 8

Tiden flyver afsted i de her dage, og det står i stor kontrast til de første uger af min graviditet, hvor jeg følte at dage føltes som uger. Nu er det tid til lidt skriblerier fra uge 8 og 9 af min graviditet. Det var måske to af de vildeste uger i mit liv, da det både var her verdens dejligste mand gik ned på knæ for mig, og også her vi så vores baby for allerførste gang. Det var dog også en periode hvor det stadig var svært at forstå, at der virkelig var et lille væsen inde i min mave – det skriver jeg også lidt om, og hvad der pludselig gjorde at jeg bedre kunne forholde mig til det hele.

Gravid uge 8

Det har virkelig været en vild uge! Onsdag aften var jeg til Zalando Style Icons Award show – en aften jeg havde glædet mig til længe, da jeg jo var nomineret i kategorien som årets kvindelige nordiske style icon.

Det var dog også en aften jeg havde frygtet, da det var endnu en anledning til at drikke alkohol, og hvor jeg dermed igen måtte fake mig igennem hele aftenen, og håbe på ikke at blive opdaget.

Min kæreste var heldigvis med, og efter sidste uges DANSK design talent aften, så er vi blevet som Bonnie og Clyde og præsterede endnu engang  at bytte glas i løbet af aftenen, så ingen opdagede noget. Endnu bedre var, at jeg sgu vandt prisen, og selvom jeg måtte skåle i danskvand i stedet for champagne, så føltes det vidunderligt.

Fredag havde min kæreste inviteret mig på Frederiksminde, og I kan måske huske hvordan den dag gik? Han spurgte mig om jeg ville gifte mig med ham, og jeg svarede selvfølgelig ja.

Han havde faktisk planlagt det længe før vi fandt ud af jeg var gravid, og også bestilt ringen inden, og selvom det ikke er super vigtigt, så synes jeg nu det gør det lidt ekstra romantisk.

Vi fejrede forlovelsen med 10 retter, han med vinmenu og jeg med juicemenu, og det var den første aften i mange uger, hvor jeg præsterede at holde mig vågen til over midnat. Læs mere om dagen HER

Gravid uge 9

Jeg flyver på en lyserød sky over sidste uges forlovelse!!

Hvis det ikke var fordi jeg var usandsynligt træt hele tiden, så ville jeg egentlig ikke tro jeg var gravid. Det er stadig svært at forstå, at der vitterligt ligger et lille foster, eller embryon som det jo hedder på det her tidlige stadie.

Det var også derfor vi i denne uge havde bestilt tid til en tidlig scanning, så vi kunne se om det altså var rigtigt at der lå et lille væsen inde i min mave.
Og det gjorde der heldigvis – tirsdag d. 15/11, så vi vores lille baby første gang. Hun så dengang ikke ud af meget, men vi kunne se hjertet slå, og det var det vigtigste og ikke mindst en virkelig vild oplevelse. Jeg vil virkelig anbefale alle at tage sådan en tidlig scanning. Det var helt magisk og gjorde, at jeg derfra kunne forholde mig meget bedre til graviditeten.

I næste uge står den på første besøg hos lægen. Jeg glæder mig.

Læs min gravid dagbog fra uge 6 og 7 HER og find andre preggo indlæg HER

(Visited 10,577 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

4 Comments

  • Reply Nikoline 23.02.2017 at 23:03

    Hey Trine! KÆMPE TILLYKKE med det hele, og håber at alt er vel <3

    Måske lidt off-topic, men hvor er dine blå jeans fra, dem du har på sammen med den gule tee? De er så fede og har ledt over alt :/

    • Reply Trine 26.02.2017 at 14:54

      Hej Nikoline

      Tusind tak!
      De blå jeans er vintage Levi´s 501

      KH

  • Reply Sarah 24.02.2017 at 06:48

    Jeg synes det er så skønt du deler de her indlæg.
    Jeg er selv uge i 10 nu og kan genkende mange af dine tanker.
    K.h. Sarah

    • Reply Trine 26.02.2017 at 14:55

      Kære Sarah

      1000 gange tillykke til dig.

      <3

    You Might Also Like