« Last june
Luckiest Girl in the World »
Copenhagen 17.06.2018FAMILY FEATURED ME OUTFITS

The big 30

I går havde jeg fødselsdag og den her fødselsdag har været lidt mere speciel end de fleste andre. For udover at det var min allerførste fødselsdag med Roberta, så fyldte jeg rundt. 3-0, tredive… helt vildt at tænke på!!

Og på samme tid så føles det ærligt talt helt naturligt – jeg er mor, karrierekvinde og har allerede oplevet så meget i mit liv.. At tiden går alt for hurtigt, og hurtigere og hurtigere jo ældre man bliver er en anden ting, men jeg har langt fra trediveårskrise.. Jeg synes det er fedt at blive ældre, og særligt når man bliver fejret med manér. Og det gjorde jeg virkelig i går. Jeg tror faktisk det var den bedste fødselsdag nogensinde.

Jeg blev vækket af mine forældre, Roberta og Nicho til det skønneste morgenbord med alle mine favorit ting.

Og jeg fik så mange gode gaver. Bl.a. en Hövding hjelm som jeg glæder mig til at bruge, nogle farvede glastallerkner og Zafferano glas. Den smukkeste vase, smørknive med blomster, penge og så havde Nicholas lavet en skattejagt til mig, der førte mig hele vejen indtil Axelborg, hvor jeg fandt kuverten ovenfor.

Efter den vildeste tur i Chanel butikken – som får sit eget indlæg, så tog vi i Tivoli med mine forældre og Roberta.

Jeg havde det fineste prikkede sæt på fra Britt Sisseck.

Vi fik smørrebrød i Grøften, Roberta fik sin første ballon, og Nicho og jeg tog en enkelt tur i rutschebanen.

Nicholas fik æren af at bære ballonen hjem

Og på vejen hjem tog vi et pitstop på Promenaden på Frederiksberg Allé.

Inden vi skulle hjem og se landskamp og derefter spise charcuteri.

Jeg havde virkelig den allerdejligste dag i et skønt afslappende tempo, og indholdet af den bedste gave viser jeg senere. I dag har vi også fejret mig og fredag holder jeg 30 års fødselsdag for mine veninder. Det føles helt godt at være blevet 30 :)

 

(Visited 814 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

8 Comments

  • Reply Lina 18.06.2018 at 09:51

    Stort tillykke. Det lyder virkelig til at have været en skøn dag.
    Og det der med at blive 30 er på ingen måde slemt. Hvor er vi bare heldige, at vi får lov at opleve det :-)

    • Reply Trine 18.06.2018 at 20:26

      Tusind tak og du har helt ret <3

  • Reply Cille Sigrun 18.06.2018 at 11:41

    Stort tillykke med dagen, Trine! Sikke nogle skønne billeder, det så virkelig ud til at du havde en rigtig skøn dag :-) Hvilken str. er det prikkede sæt på fra Britt Sisseck?

    • Reply Trine 18.06.2018 at 20:27

      Mange tak Cille
      Sættet er str small / 36
      KH

  • Reply Lise 18.06.2018 at 17:58

    Tillykke! Det er stort at runde 30, og faktisk ganske rart. Hvor køber I charcuterie henne? Det ser altid så lækkert ud. Bor også på Frb, så kan forhåbentlig cykle til jeres pusher ;-)

    • Reply Trine 18.06.2018 at 20:28

      Kære Lise
      Tusind tak!
      Normalt køber vi på forno al legna på Falkoner Allé eller hos le gourmand på Værnedamsvej eller i Torvehallerne, men den her gang købte vi alt hos Ostehandleren på Gl. Kongevej, så skøn familieejet biks.
      KH Trine

  • Reply Camilla Pedersen 19.06.2018 at 14:10

    Et forsinket tillykke med fødselsdagen, bedre sent end aldrig :-) 30 er slet ingen alder Trine! Jeg er slet ikke i tvivl om at du havde en fantastisk dag, tak fordi du delte din dag med os :-)

  • Reply Emma Jo 20.06.2018 at 20:17

    Hold fast nogle skønne billeder – og noget der ligner den perfekte fødselsdag! Det emmer af sommer og kærlighed :) Så dejligt. Tillykke med de 30

  • You Might Also Like