« A weekend in Skagen
Things I Like #76 »
15.05.2017ME PREGGO

The Babyshower

Jeg har altid lidt troet at når folk spillede overraskede over deres baby shower, så var det lidt en act – for de måtte da have kunnet se det komme?? Men fra denne weekend, så trækker jeg det totalt i mig – for fredag formiddag fik jeg mig den største overraskelse nogensinde… nemlig mit eget babyshower.

Jeg var stået op med min kæreste, spiste æg og hveder som vi ikke nåede dagen før, og så kastede jeg mig ellers i krig med en pavlova, der skulle have 1 time og 40 minutter i ovnen – Jeg opdagede på ingen måde min kærestes panik over projektet!!! Det er ikke noget jeg normalt laver en fredag morgen, men om aftenen skulle mine forældre komme til middag fordi de dagen efter skulle til min mors brors runde fødselsdag.

Imens marengsen hyggede sig i ovnen talte vi lidt om hvad vi skulle bruge dagen på inden mine forældre ville komme. Nicholas foreslog  en gåtur ved kastellet og jeg syntes det lød som en pragtfuld idé i solskinsvejret. Jeg smed det første og bedste kluns på kroppen, ingen makeup og smuttede ned i bilen, så vi kunne køre afsted.

Og ja jeg burde måske have set den komme, da vi kører hen mod kastellet og drejer ned af den vej, hvor min veninde Jose bor (med udsigt til kastellet) – men jeg fattede ingenting. Min kæreste parkerer og så kan jeg hører, hvad der senere hen viser sig at være Jose, Sisse, Sara, Clara, Sara, Mads, Sidsel, min mor, Laura, Sara og baby Lucca der står på Joses altan og synger og skråler.

Jeg blev så overrasket, overvældet og rørt over at se venner og veninder samlet og min mor jeg først troede kom om aftenen, og alt var bare for min skyld. Vi havde den bedste dag med masser af hjemmebagt kage, boller og lækkerier, og snakke om alt mellem himmel og jord og alt for flotte gaver.

Typisk mig, når jeg hygger mig, så fik jeg ikke rigtig taget så mange billeder andre end de her. Vigtigst er også fællesbillederne af mine smukke venner, veninder og mor. Jeg føler mig så heldig og priviligeret over at have sådan nogle opturs, skønne og overskudsagtige mennesker omkring mig. Tak for den allerbedste dag og den største overraskelse jeg nogensinde har fået!

 

(Visited 4,565 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

4 Comments

  • Reply kathrine 15.05.2017 at 15:29

    Hold da op hvor er du heldig, sikke da nogle skønne veninder, venner og mor der pludselig havde planlagt sådan et lækkert babyshower for dig. Stort tillykke! <3

    Rigtig god mandag!
    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    • Reply Trine 22.05.2017 at 08:45

      Ja jeg var virkelig også rørt! <3

  • Reply Camilla Cecilie 15.05.2017 at 15:37

    Hvor lyder det bare hyggeligt <3

    • Reply Trine 22.05.2017 at 08:45

      Det var helt perfekt!!! :D
      KH Trine

    You Might Also Like