« Postkort fra Sommerlandet med Fredesblog
Insider’s Guide: Nørrebro med Clara Matz »
17.09.2017PEOPLE

Postkort fra sommerlandet med TW member Kathrine

Sommeren er officielt ovre og det er derfor også sidste postkort fra sommerlandet i denne omgang… Denne gang kommer det fra Kathrine, der har arbejdet hos mig i halvandet år, men faktisk i denne måned har sidste arbejdsdag, og jeg kommer sådan til at savne hende.

Denne sommer har hun bl.a. været i Italien og kigget på farvede bygninger og været på pastakursus. Tag et kig med nedenfor.

Navn: Kathrine Rahbek Lindholm Stentebjerg
Alder: 24 år
Beskæftigelse: Starter på kandidaten på CBS til september og arbejder hos Trine’s Wardrobe



 Sommerlæsning i Bulgarien. Mine forældres ferielejlighed ligger i den charmerende lille by Obzor, der ligger ud til kysten. Så lejligheden ligger lige ud til stranden, men har også pool til. Et sted, jeg er kommet gennem de sidste ti år, hvor jeg elsker at slappe af med familien. 

Gåtur langs kanalerne i smukke Venedig. De smalle gader er super charmerende. Det var dog utrolig varmt, så vi stoppede for et glas iskold hvidvin og en pizza midt på dagen. 

Rød er min absolutte yndlingsfarve, når det gælder jul og sommer. Det er den fineste farve til den solbrune hud og det lyse hår. 

MINE SOMMERFERIEPLANER  
Har bestået af en smuttur til Holland for at se vores seje kvindelandshold spille EM, en tur ned til mine forældres skønne lejlighed på stranden i Bulgarien. Og nu er jeg på sommerens sidste tur til Italien med min kæreste og to venner. Vi kører i bil gennem Italien til Venedig, Toscana og slutter turen ved Amalfikysten. Så det betyder masser af pasta, pizza, italienske øl og vin. 

MÅNEDENS HØJDEPUNKT 
Da vi i løbet af vores kør-selv ferie til Italien boede på det smukkeste vinslot i Toscana omgivet af vinstokke og oliventræer og den mest fantastiske lille gelateria-shop. De serverede den bedste is, jeg nogensinde har smagt! På vinslottet fik vi taget et madlavningskursus, hvor vi lavede pasta fra bunden, tog til vinsmagning, badede med den vildeste udsigt ud over vinmarkerne og hikede i bjergene. Alt var bare betagende smukt.  

DET BEDSTE MÅLTID JEG FIK I AUGUST  
Frisk linguine med muslinger på en lille fin restaurant på den italienske ø Burano – omgivet af de smukkeste farvede huse og turkisblåt hav.

 Burano er en ø tæt på Venedig. Øen er især kendt for sine smukke farvede huse og fine små kanaler. Man kan gå hele den lille paradis ø rundt og nyde de betagende farver. 

Udsigten fra vores lejlighed ved vinslottet i Toscana. I løbet af tiden ved vinslottet tog vi et madlavningskursus, hvor vi bl.a. skulle lave tre forskellige slags pasta. Det smagte helt fantastisk.

Og nærmest uanset hvor jeg gik, havde jeg min fine flettaske med mig. 

(Visited 1,623 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

3 Comments

  • Reply Ditte Jakobsen 17.09.2017 at 15:25

    Er det måske muligt at få navnet på den vingård i Toscana? ?

  • Reply sofie 19.09.2017 at 17:05

    Det lyder fedt med vinslottet i Toscana. Vil du tippe, hvor man kan booke den lejlighed, I boede i?

    • Reply Kathrine 19.09.2017 at 17:45

      Hej Sofie,

      Det var også så fint! Det hed Hotel Paggeria Medicea. :-)

    You Might Also Like