Jeg har bagt mere den sidste måned end jeg plejer på et helt år. Måske det er den kommende mor-rolle der er begyndt at spille ind? eller også er det simpelthen fordi jeg bare har brugt mere tid herhjemme end normalt.
I tirsdags, hvor jeg gik en uge over terminsdatoen besluttede jeg mig for, at det var på tide at forkæle min kæreste og hans far, der var hårdtarbejdende og malede vores soveværelse og badeværelse, med en af mine yndlings kager, nemlig banankage.
Jeg har ikke bagt banankage siden jeg boede hjemme i gymnasietiden, og jeg synes det var umuligt at finde en opskrift på nettet, der levede op til mine krav til sådan en banankage. Derfor har jeg selv kombineret den her opskrift med inspiration fra 4 eller 5 forskellige opskrifter, og jeg siger jer – den blev god.
Helt svampet med chokoladestykker og blå birkes – præcis jeg kan lide den.
DU SKAL BRUGE
4 modne bananer
4 æg (gerne stuetemperatur)
150 g hvedemel
1/2 tsk salt
175 g sukker (evt lidt mere, hvis bananerne ikke er super modne)
150 g smør
1 tsk bagepulver
3 spsk blå birkes
Skalen fra en halv øko citron (kan undlades)
1 vaniliestang
70 g mørk chokolade (70%)
SÅDAN GØR DU
1. Tænd ovnen på 175 grader (varmluft)
2. Smelt smøret og afkøl
3. Pisk sukker, æg og kornene fra vanilien til en luftig hvidlig æggesnaps (jeg brugte min røremaskine)
4. Vend bagepulver, mel og salt forsigtigt i dejen
5. Rør det afkølede smeltede smør i dejen
5. Mos bananerne med en stavblender og bland birkes, skalen fra en halv citron og hakket chokolade i bananmosen (det er vigtigt at du grovhakker chokoladen)
6. Vend til sidst bananmosen i dejen
7. Hæld den samlede dej i en rugbrødsform dækket med bagepapir og bag i 50 min.
… Lad kagen køle lidt af inden du tager den ud af formen. Den smager både fantastisk lun og afkølet.
Leave a reply
5 Comments
Den bliver jeg nødt til at prøve at bage :D mums!
OK. Min mund løb lidt i vand da jeg læste indlægget. Så jeg er nok nødt til at bage den også – ærgerligt ;-)
Skal den virkelig bage så længe? Er den så stadig så svampet?
Jep – det er jo ved ret lav varme og smøret og bananerne gør at den er mega svampet:)
Kh Trine
Denne smagte helt fantastisk! ? Min ammehjerne forstod ikke at chokoladen i k k e skulle med bananerne i stavblenderen, så jeg lavede en chokobananmos, men det fungerede dog det også! ? Prøver igen i dag, men holder chokoladen og blenderen adskildt denne gang??