« Opskrift på verdens bedste Pavlova
Thursday Tip: OLIOLI Poké bar »
Copenhagen 18.08.2017FOOD

Opskrift Saltkaramel Marengs

Sjældent har jeg fået så mange forespørgsler på en opskrift som da jeg postede billedet af min saltkaramel marengs som jeg lavede på min fødselsdag.

Det var første gang jeg bagte dem, og jeg har af rimelig klare årsager ikke haft tid til at bage dem siden – derfor har jeg ikke super gode billeder af dem færdigbagte, da jeg ikke troede jeg skulle dele opskriften, men her får i den alligevel – fordi selvom det var et førstegangs forsøg, så var de virkelig vellykket. Jeg kunne ikke finde nogen perfekt opskrift, så min er lidt min egen freestyle over nogle forskellige opskrifter, så her får i moisty saltkaramel marengs med et twist af citron.

Og ja der går rimeligt meget marengs i den herinde for tiden, men i min verden er det er virkelig også den lækreste form for dessert en lun sommeraften.

DU SKAL BRUGE

SALTKARAMEL SAUCEN
150 g sukker
40 g smør
2 dl fløde
Havsalt 1-2 tsk men smag til

MARENGS
4 æggehvider
200 g. hvidt sukker
Knivspids salt
Skallen fra en halv til en hel øko citron (smag til)

SÅDAN GØR DU
1. Smelt sukker på en pande ved middelvarme, hav tålmodighed – det kan tage lidt tid.
2. Tilsæt smør og rør rundt.
3. Hæld fløde på og kog op
4. Hæld karamelen over i en skål og smag til med havsalt (pas på det er mega varmt)
5. Tænd ovnen på 120 grader varmluft
6. Pisk æggehvider og salt til det skummer, og tilsæt derefter sukkeret lidt efter lidt under kraftig piskning (omkring 5 minutter på en røremaskine)
7. Tilsæt citronskallen og edikke og pisk videre 1 minut eller 2 til marengsen er sej og blank.
8. Beklæd 2 bageplader med bagepapir – et godt tip er at putte lidt marengs under papiret i hvert hjørne, så papiret ikke glider rundt når du skal forme marengsen.
9. Lav 5-6 klatter marengs på hver bageplade
10. Fordel 1-2 tsk karamelsauce på hver marengs og fordel saucen med en gaffel og lav cirkler, så du får et fint mønster.
11. Bag marengs-redderne i 1-1,5 times tid, men hold øje.
12. Server dem som de er eller med is og friske jordbær. De skal spises med ske, da de er ret moisty og lækre inden i.

Pssst.. de kan sagtens holde 2 dage. Vi fik dem om aftenen som dessert med is og næste dag som en del af et stort kagebord.

(Visited 4,171 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

1 Comment

  • Reply Rena 27.07.2017 at 10:57

    Thanks for sharing as I love such marengs!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

  • You Might Also Like