« Mig og min sommerferie med Anne Christine Persson
Postkort fra sommerlandet med Sidsel Alling »
Copenhagen 25.06.2017PEOPLE

Mig og mine børn med Sara Rostrup

Jeg har efterhånden kendt Sara Rostrup længe. Udover at være en af landets bedste makeup artister – hun gjorde bl.a. mig klar HER, så er hun en god veninde som jeg beundrer meget af mange forskellige grunde, men bl.a. for hendes ærlighed i alle situationer også når det kommer til, hvordan mor-livet er på både godt og ondt.

Der er super meget snak disse dage omkring hvordan mange kvinder bliver “skuffet” og føler sig utilstrækkelige når mor-livet slet ikke lever op til det lyserøde billede de havde skabt i hovedet – en snak jeg synes er vildt vigtig. For de sociale medier er helt klart med til kun at vise den polerede side, og viser ikke i sammegrad bagsiden af medaljen som kan være ammeproblemer, babygylp og søvnløse nætter – noget som vil blive en realitet for de fleste nybagte mødre!

Sara blev for 3 måneder siden mor til barn nr. 2 og fortæller her bl.a. om familielivet med 2 skønne drenge, mand og i en ny villa på Amager. Hun deler også sine bedste tricks til at blive klar på 5 minutter (noget jeg tænker alle kan bruge), hvordan hun forkæler sig selv og så snakker vi kaos og ubetinget kærlighed.

Navn:  Sara Rostrup 
Alder:  36 år.  
Børn: To drenge: Sølve på 3 ½ år og Finn på 3 måneder.  
Beskæftigelse: Makeup artist hos UNIQUE og Beauty Blogger på WWW.YOUBLUSH.COM 

BESKRIV EN TYPISK MORGEN HJEMME HOS JER
Praktisk og lidt kaotisk, nok som de fleste andre børnefamilier. Min mand Jacob står som regel først op med Sølve, mens jeg ammer inde i sengen. Derefter går vi skiftevis i bad, prøver at få Sølve i noget rent tøj, mens jeg tyller kaffe og farer rundt i min dejlige morgenkåbe. Jeg er jo på barsel lidt endnu, så det er med at nyde det, mens jeg kan.

HVAD ER DET BEDSTE VED AT VÆRE MOR 
Det er uden tvivl den ubetingede kærlighed, man oplever.

HVORDAN GØR DU DIG KLAR PÅ 5 MINUTTER
Det er mit jo ekspertfelt. Concealer, cremeblush, browgel, mascara og tørshampoo, hårbørste og et par pynte hårnåle eller en sjov elastik.

HVAD SAVNER DU MEST VED LIVET FRA FØR DU BLEV MOR 
Friheden til at være impulsiv og til at ikke have nogen bagkant. Nu skal der planlægning til og 500 kr. ekstra til babysitter for at gå i biografen eller ud og spise… 

BEDSTE TIP TIL SELVFORKÆLELSE UNDER DIN GRAVIDITET
Forkæl dine fødder med fodmassage og pedicure og få en rygmassage hos Naturlig Smuk på Frederiksberg. Det er uden tvivl den bedste massage, jeg nogensinde har fået!

NETSHOPPING ELLER FYSISK SHOPPING 
Netshopping! Jeg har sjældent tid til at gå i butikker, så må jeg hellere tåle de skuffelser og returneringer, der nogle gange følger med. 

HVAD GØR DU, NÅR DU HAR EN ‘FRI’ AFTEN 
Når man har små børn, er det virkelig lidt man kommer ud og spise, og det er mange nye restauranter, jeg gerne ville besøge. En tidlig aften ud og spise med veninderne, et glas vin og hjem i seng kl.22 ville være perfekt. Det er jo altid en dag i morgen….

DET VÆRSTE RÅD DU HAR FÅET SOM MOR 
”Husk nu at NYYYYDE din barsel”…. Det er jo i princippet et dejligt råd, men i starten kan det være stressende ord for en nybagt mor at have liggende i baghovedet, og kun være med til at strø sukker på det pastelfarvede billede, man til tider får af babyboblen. Jeg er 100% sikker på, at alle oplever, at det er mega hårdt og en kæmpe omvæltning at blive mor. Selvfølgelig skal man nyde det, men det er også vigtigt at tale åbent om de forskellige problemer og vanskeligheder, vi måtte have og huske at rose hinanden – fordi vi er mega seje og fantastiske.

ET TIP TIL AT SE FRISK UD, SELVOM DU IKKE HAR SOVET I NAT  
2-3 minutters tørbørstning med Karmamejus Face Brush er den største gave for en træt mor. Den gør underværker! Det er vitterligt et must have i ordets rette betydning. 

BESKRIV DIN BARSELSPERIODE MED 3 ORD 
Nyt hjem, hård start og uendelige mængder kærlighed.

HVAD HAR DU ALTID MED I TASKEN  
Touche Eclat fra YSL, solcreme fra Rudolph Care og en masse forskellige læbepomader med farve. 

EN TING, SOM DIN MOR HAR LÆRT DIG, SOM DU VIL GIVE VIDERE TIL DINE BØRN  
At arbejde hårdt for tingene og ikke give op. 

HVORNÅR FØLER DU DIG MEST MOR-AGTIG 
Når jeg siger til den ældste; ”Ok, så skal du op på dit værelse!” Han er i trodsalderen og tester grænser hele tiden. Hvis han bare hyler eller er krop umulig, får han en time out. Der føler jeg mig ret mor-agtig.

BEDSTE FAMILIEUDFLUGT-STEDER I KØBENHAVN
Jeg elsker Ørstedsparken og området rundt. Nu er vi lige flyttet fra København K, og det område er nok noget af det, som jeg savner mest. Legepladsen i Ørstedsparken, selve parken, hvor ungerne kan cykle og løbe. Torvehallerne hvor man kan købe frokost og spise på picnictæppe i parken. Og Israels Plads hvor der altid er gang i den.

SURVIVALKIT TIL FØDSELSSTUEN
Læbepomade, tyggegummi, en dejlig blød cardigan og blødt tøj til hjemturen.

SKAL DU HAVE FLERE BØRN 
Nej.

HJEMMELAVET MAD ELLER TAKEOUT
Nu hvor vi er flyttet i villa i 2300 er det ret sjældent vi får take out længere…

DIT BEDSTE RÅD TIL EN KOMMENDE MOR
Sænk ambitionsniveauet. Seriøst! Når du har fået barn, kan du umuligt når alle de ting, du gjorder tidligere. Og glem lidt alt det du har læst i diverse babybøger om rutiner og regler. Din baby er ikke en robot, og nogle gange skal man bare gøre, hvad der fungerer bedst for din baby, og ikke hvad bogen siger du skal eller bør gøre. Alt ændrer sig en million gange, så du skal nok få tid til at rette op på ting og fucke op igen.. ha ha ha.
Og tudeture er normalt. Mange af dem. Alle har dem. Hvis ikke, så lyver de.

Læs mig og mit barn med Lotte Skovgaard HER
Læs mig og mine børn med Szhirley HER
Læs mig og mine børn med SneglCille HER

(Visited 4,332 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

1 Comment

  • Reply Sara W 27.06.2017 at 09:31

    Word! De der tudeture er dejligt at der er nogen som gider at nævne?

    Rigtig god slutspurt Trine? Det bliver så spændende.

  • You Might Also Like