« Mig og den nye sæson med Marie Jedig
Mig og den nye sæson med stylingredaktør på Eurowoman, Kristine Halken »
02.04.2017PEOPLE

Mig og min sundhed med personlig træner Marie Louise Cramer

Hvordan er ens eget forhold til sundhed når man nu lever af at rådgive andre om kost og motion? Det har jeg taget en snak med personlig træner Marie Louise Cramer om. Hun er en sindssygt sej og driftig kvinde med eget træningsstudie og snart egen bog. Nedenfor deler hun bl.a. sin yndlings træning app, vi snakker også slankekure, motionsvaner og rejseglæde.

Navn: Marie Louise Cramer 
Alder: 27 år 
Beskæftigelse: Livsstilscoach, kommende forfatter og ejer af Cramers studie

HVORDAN STARTER EN TYPISK MORGEN FOR DIG  
Mit vækkeur ringer typisk kl. 5.30, hvorefter jeg hopper i træningstøjet og cykler ind til Studiet. Jeg kører teamtræning for de morgenfriske allerede kl. 6:30. De morgener, hvor jeg ikke har timer i studiet, elsker jeg en rolig start på dagen. Morgener, hvor jeg har tid til at nyde min kaffe og spise min morgenmad – og rigtig gerne i sengen, mens Go’ morgen Danmark kører i baggrunden.

DIT YNDLINGS SUNDE TO-GO MÅLTID
Salat fra SMAG med 2 x ærtepuré og en skive rugbrød

3 GODE TING, DU GØR, NÅR DU SKAL FORKÆLE DIG SELV  
– Booker en rejse – jeg har altid næste rejse planlagt.
– Får en massage
– Spiser sushi med en masse chilimayo

HVAD ER DIT FORHOLD TIL SLANKEKURE 
Uha, ikke godt. Det stinker langt væk af ’quick-fix’ og ’hokus pokus’, og det tror jeg ikke på. Slankekure er i min optik kortvarige løsninger – og hvorfor ændre ting, du alligevel ikke kan fastholde det på sigt? Jeg tror på små skridt – og ikke mindst en fornuftig og realistisk tilgang til sundhed.

HVILKE TRÆNINGSFORMER DYRKER DU  
Jeg elsker min styrketræning, og derudover løber jeg gerne et par gange om ugen. Jeg har aldrig været særlig god til at løbe, men i takt med at jeg er kommet i bedre form, værdsætter jeg virkelig at komme ud i naturen. Løb giver mig følelsen af at være ’en fri fugl’ – en følelse jeg ikke får ved at styrketræne. Løb og styrke fungerer fantastisk for mig – og ideelt var yoga også en fast del af mit skema. Det ville mit mentale jeg have godt af.

HVOR OFTE TRÆNER DU  
Det varierer meget – mellem 3 og 6 gange om ugen. Typisk havner jeg nok på 4-5 træningspas.

HVEM SER DU OP TIL  
Jeg har ikke en konkret person, jeg ser op til – MEN, jeg ser generelt op til alle kvinder, der både formår at mestre rollen som mor og forretningskvinde. Jeg glæder mig helt vildt til den dag, jeg skal have en lille trold, men jeg kan ikke undgå at tænke ’shit man’, kan jeg mestre det hele.

Læs karrierekvinde og mor med Sara Bro HER

DIN GUILTY PLEASURE 
Det er en kliché , men bland selv slik.

DIN NÆSTE REJSEDESTINATION  
Jeg har netop booket en rejse til Californien, hvor min familie bor. Jeg elsker elsker Californien. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg elsker den amerikanske ’good for you-mentalitet’. Den mangler vi lidt i Danmark.

HVAD SPISER DU TIL MORGENMAD 
Jeg er typen, der spiser det samme til morgenmad – hver eneste dag. Skyr med hindbær (hindbær fra frost, der er tøet op henover natten), med hjemmelavet músli (gerne med orange-smag) og mørk chokolade. Hver aften glæder mig til næste morgen, hvor jeg igen skal have morgenmad.

YNDLINGS SUNDHEDSAPP  
Det må være app’en ’MOVES’. Den app tracker min daglige bevægelse; gang, cykling og løb. App’en er ikke super præcis, men den giver mig et estimat af min daglige bevægelse – det er jeg pjattet med.

GÅTUR ELLER LØBETUR  
Løb, men jeg elsker også mine gåture – især en smuk forårsdag med en god veninde og en kop kaffe.

HVAD ER VIGTIGST – KOST ELLER MOTION
Motion! Bevægelse og træning gør mig sund. Det giver mig energi, overskud og mentalt velvære – og fysisk giver det mig en stærk og funktionel krop. Hellere fed og fit – end slank og slatten.

Læs mig og min sundhed med modellen Regitze Christensen HER

(Visited 2,585 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

No Comments

You Might Also Like