« Mig og 2017 med Laura Lawaetz
Mig og 2017 med Trine Kjær »
Copenhagen 27.02.2017PEOPLE

Mig og min modeuge med hårstylist Josephine Mai

Denne sæsons modeuger er snart ovre. Rosinen i pølseenden er altid Paris som officielt starter i morgen, og jeg tager faktisk selv derned i overmorgen (GLÆDER MIG:D)

Det sidste modeuge interview i denne omgang er med en af mine yndlings hårstylister, nemlig skønne og sindssygt dygtige Josephine Mai. Hun har allerede taget både modeugerne New York og Milano og skal nu til Paris.

Sidste sæson lavede hun bl.a. hår til Dolce & Gabbana, Dior, Givenchy, Valentino, Loewe, Versace og Mulberry, så hun er en travl dame, og jeg fangede hende til en snak omkring alt fra modellernes yndlings produkter til hvad hun lytter til i flyet og så fortæller hun også om dengang Gigi Hadid afbrød hende i en samtale. Læs med nedenfor.

Navn: Josephine Mai
Alder: 29 år

Beskæftigelse: Hår stylist

HVORDAN FORBEREDER DU DIG OP TIL MODEUGEN? 
Jeg forbereder mig altid ved at pakke mit kit om, inden jeg rejser ud til modeugerne. Jeg har en ekstra kuffert med “værktøj”, som jeg skal have med til modeugerne, men ikke nødvendigvis har med i mit everyday kit.

DIT BEDSTE MODEUGE-ØJEBLIK 
Sidste sæson i Milano stod jeg backstage til Proenza Shoulder, lige inden modellerne skulle skifte tøj til Lineup, og der snakkede jeg med den Danske model Line Brems, hvor vi blev afbrudt af Gigi Hadid, der bare lige ville fortælle Line, hvor smuk hun syntes hun var. Det er altid lidt urealistisk at se de top modeller, jeg har set så ufattelig mange gange på billeder, stå lige foran mig og bare være almindelige behagelige mennesker!

HVAD ER DET VIGTIGSTE FOR DIG I DIT ARBEJJDE I FORHOLD TIL MODEUGEN? 
Det vigtigste for mig i forhold til mit arbejde er at være ydmyg og fokuseret, altid huske på hvorfor jeg er, hvor jeg er og altid gøre mit absolut bedste.

DIN PARTNER-IN-CRIME UNDER MODEUGEN 
Min modeuge partner-in-crime er min meget gode veninde og makeup artist Anastasia Hess. Hende og jeg startede med at tage til London sammen, for at lave modeuge for nogle år siden. Så har det stille og roligt udviklet sig derfra. Anastasia er i mellem tiden flyttet til London, men vi bor stadig ofte sammen når vi er i Milano og Paris. Det er virkelig dejligt at have en god veninde at dele nogle af  oplevelserne med, da det kan være ret intenst at være væk. Selvom vi faktisk endnu har til gode at være på det samme show.

DET MEST UUNVÆRLIGE PRODUKT UNDER MODEUGEN  
Det mest uundværlige produkt under modeugerne som ALLE hårstylister lige meget hvem de er sponsoreret af, bruger flittigt, er Oribe dry texturizing spray. Det er et unikt produkt, som mange har prøvet at efterligne. Men ingen er kommet helt i mål med, efter min mening. Dry som den bliver kaldt har også en fast plads i mit kit!


DIN UNIFORM UNDER MODEUGEN 
Jeg har ingen uniform, men tager tøj på som jeg er tilpas i og kan arbejde i. Når det er sagt, er det klart, at jeg er opmærksom på, at der altid er meget presse backstage i udlandet. Det samme gælder, når man går ud fra shows, så fordi vi går ud det samme sted som modellerne, er der altid et hav af street style fotografer, som man lige skal kæmpe sig igennem for at komme videre til næste show. Jeg har altid et par solbriller i tasken.

PRODUKTET, DER REDDER ALLE STRESSEDE MODELLER  
Jeg tror desværre ikke, du kan købe et styling produkt, der kan redde stressede modeller. Til gengæld kan lidt ekstra omsorg gøre en forskel. Jeg forsøger altid at være så blid som muligt. Modeugerne er som sagt intense, særligt for modellerne, der skal til uendelige castinger og fittings og sjældent får meget søvn!

YNDLINGS MODEUGE, DU HAR VÆRET TIL 
 
Min yndlings modeuge var sidste womens sæson generelt. Jeg blev confirmet på alle de shows, jeg altid har drømt om at få lov til at være en del af: Dolce & Gabbana, Dior, Givenchy, Valentino, Loewe, Versace og Mulberry for at nævne nogle stykker.

DET FØRSTE DU GØR, NÅR MODEUGEN ER SLUT  
Det først jeg gør, når modeugerne er slut, er at jeg skynder mig i lufthavnen og hjem til min kæreste, prøver at arrangere at vi får noget tid sammen bare ham og jeg. Han giver mig den ro, jeg har brug for efter modeugerne.

DET PRODUKT, ALLE MODELLERNE BRUGER  
De fleste modeller bruger få eller ingen produkter i deres hår, når de har fri. I stedet smider de det op i lækker casual knold på toppen af hovedet.

DIT SOUNDTRAK FOR MODEUGEN 
Min yndlings sangerinde er Amerikanske BANKS, jeg blev dybt forelsket i hende,  nærmest tryllebundet for nogle år siden, da jeg tilfældigt hørte hende på Rust med 2 gode venner. Jeg hører altid musik i flyet. Mit ”på repeat” nummer i øjeblikket er: Banks- Fuck With Myself

FULDEND SÆTNINGEN: MODEUGEN ER …  
fyldt med hårdt arbejdende mennesker, og fuldstændig fantastisk!

Læs mig og min modeuge med Fashion Director på Elle Josephine Aarkrogh HER

 

(Visited 1,436 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

1 Comment

  • Reply Rena 27.02.2017 at 09:14

    Thanks for the amazing impressions!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

  • You Might Also Like