« Mig og min søster med Pernille og Charlotte Møbjerg
Mig og min karriere. Historien om Trine’s Wardrobe »
Copenhagen 07.11.2016FOOD PEOPLE

Mig og min karriere med Sarah Sheikh Hjorth – Chicks By Chicks

Et af mine favorit steder i hele København er Chicks by Chicks, der ligger på Vesterbro Torv. Jeg er der minimum et par gange om måneden enten for at hente takeaway eller for at spise dernede.

Chicks by Chicks serverer økologiske rotisserie kylling, lækre salater, kartofler og den bedste skysauce, og bag konceptet står to driftige kvinder nemlig Mischa Jemer Price og Sarah Sheikh Hjorth.

Jeg har taget en snak med den ene halvdel, nemlig Sarah. Jeg stødte første gang på Sarah i forbindelse med, at hun havde startet Savannah Wild, der lavede virkelig pæne tasker. Efter nogle år som ene kvinde i firmaet har hun nu teamet up med Mischa og startet konceptet Chicks By Chicks.

Jeg har bl.a. talt med Sarah om fordelene ved at være flere om at drive virksomhed, hvorfor hun er selvstændig og så videregiver hun sine bedste tips til folk med en iværksætterdrøm i maven.

chicksbychicks

Navn: Sarah Sheikh Hjorth
Alder: 34 år
Beskæftigelse: Iværksætter, Designer & Restauratør

HVORFOR HAR DU VALGT AT BLIVE SELVSTÆNDIG
Det flyder i mit blod. Stort alle i min familie er selvstændige. Det giver mig enorm dynamik, at jeg selv kan bestemme, indrette og har ansvar for mit liv. Det giver muligheder for at drømme, være kreativ og tage handling.

HVORDAN HAR REJSEN VÆRET INDTIL NU 
Det har været en lang tur i livets karrusel. Der er grunde til at fejre noget hver dag og samtidig store mavepustere, der helt sikkert er nemmest at håndtere, når man har en god partner. For mig startede jeg helt alene med Savannah Wild (accessories brand) – naturligvis havde jeg min mand og råd fra gode venner og bekendte, men ultimativt var det lidt ensomt. Jeg føler mig derfor helt vildt heldig over at være partner med et af mine yndlingsmennesker i Chicks By Chicks – Mischa Jemer Price.

HVAD BØR EN ENHVER MAND VIDE OM EN KVINDE MED EGEN VIRKSOMHED 
At hvis han vælger at blande sig, får han kamp til stregen.

HVORNÅR TÆNKTE DU ”I MADE IT”
Det er et svært spørgsmål. Der er mange små og store opture, der understøtter den præmis. Samtidig tror jeg fast på, at tankegangen omkring ”I Made It” ikke nødvendigvis er en positiv indstilling til tingene. For at være iværksætter skal du være fighter, og jeg står hver dag op med indstillingen om, at i dag kan jeg gøre det bedre end i går. Jeg er i princippet aldrig færdig, så derfor bliver det nok svært for mig at sige endeligt ”I made it”.
Jeg skal ikke opnå et specifikt mål, men være glad i det jeg gør. Men fx når vi åbner Chicks By Chicks nr. 2 i Tivoli Food Court næste år, så vil jeg den aften skåle i naturchampagne og momentært føle ”I made it”.

chicksbychicks3

HVAD ER DET FØRSTE DU GØR, NÅR DU MØDER IND PÅ KONTORET 
Giver krammer, tjekker omsætningen, laver kaffe til alle og ryger en smøg.

DET BEDSTE OG VÆRSTE VED AT VÆRE SIN EGEN BOSS
Det bedste er, at jeg aldrig rigtig føler, at jeg er på arbejde. Mit private og professionelle liv er ikke adskilt. Det er værste: at alt i virkeligheden er på spil hele tiden. Det kan man ikke tage på ferie fra.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE BESLUTNING, DU HAR TAGET 
For mig er den vigtigste beslutning jeg har taget, at gå all in i den forelskelse jeg havde, da jeg mødte min mand. Det ændrede mit liv. Det gjorde mit hjerte helt, så jeg ikke følte mig alene i verden, og at jeg genfandt den power, som jeg havde svært ved at finde et par år. Den beslutning ville jeg tage igen hver eneste dag resten af mit liv.

ORGANISERET ELLER RODEHOVED
Det kommer nok an på, hvem du spørger. Selv ville jeg mene, at jeg var et organiseret rodehoved. Jeg har nemlig det hele i hovedet, hvilket for andre kan godt kan være lidt rodet at finde rundt i.

HJEMMELAVET MAD ELLER TAKE AWAY
Begge dele, for sure. Jeg er jo inkarneret foodie, og jeg synes det er vigtigt at smage alt det nye mad der er derude. Og så elsker jeg at lave mad. Samtidig er jeg nødt til at sige, at udbuddet af god takeaway, særligt økologisk, er langt efter restaurantscenen i København, der jo er helt i verdensklasse. Det var også en grundene til, at Mischa og jeg åbnede Chicks By Chicks. Vi syntes der manglede god økologisk kylling og salater, og vi er stolte af bespise mange Københavnere med gode råvarer hver dag. Det gør mig stolt og lykkelig.

chicksbychicks2

HVORNÅR ARBEJDER DU BEDST 
Morgen og middag, og så elsker jeg at brainstorme med et glas Æblerov (cider) om aftenen.

HVAD LAVER DU, NÅR DU TRÆKKER STIKKET UD OG SLAPPER AF 
Udover at spise dejlig mad med min fantastiske mand, tage på ferier med min familie og hygge med min super seje unge, så har jeg en mærkelig modpol af interesser på internettet. Det spænder fra at jeg elsker at streame decideret amerikansk skodreality til at læse det hele på longreads.com.

HVOR ER DU OM TI ÅR
I have no freaking clue. Forhåbentlig glad i mit liv, med en unge mere og med masser af spændende muligheder forude.

ET GODT RÅD TIL KVINDER, DER GERNE VIL VÆRE IVÆRKSÆTTER 
What are you waiting for?

(Visited 2,455 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

No Comments

You Might Also Like