Mig og den nye sæson med stylingredaktør på Eurowoman, Kristine Halken - TRINE'S WARDROBE
« Diary from Los Angeles
Things I Like #72 »

Mig og den nye sæson med stylingredaktør på Eurowoman, Kristine Halken

Copenhagen/ 09/04/2017

Skønne Kristine er stylingredaktør på Eurowoman og har bl.a. i kraft at sit arbejde om nogen virkelig styr på, hvad der rykker i den nye sæson. Selv er hun dog ikke en slave af tendenser, men man er altid sikker på hun ser vildt smart ud når man ser hende.

Jeg har taget en snak med hende om hvad hun bl.a. glæder sig allermest til at tage frem fra “gemmeren” når sommeren kommer, hvordan hun gør sig klar til en ny sæson, hvad man aldrig ville se hende i, og hvad hun ville købe, hvis hun blot måtte købe 1 ting i denne sæson… og så deler hun sit allerbedste stylingtip.

Navn: Kristine Halken 
Alder: 32 år 
Beskæftigelse: StylingredaktørEurowoman
Instagram: @kristinehalken

HVAD SER DU MEST FREM TIL AT FINDE FREM FRA GEMMERNE, NU HVOR DET BLIVER VARMERE
Jeg er helt vild med Maryam Nassir Zadehs fine univers og smukke sko. Da jeg var i New York sidste sommer for at skyde Josephine Skriver til Eurowoman, købte jeg de fineste babylyserøde lak slip ons, som jeg virkelig glæder mig til hoppe i, når temperaturen stiger.

LÆDERJAKKE ELLER DENIMJAKKE 
Altid denimjakke. Jeg har en meget oversize vintage Levis denimjakke, som jeg efterhånden har slidt helt fra hinanden, men jeg elsker den. Og den kommer (trods protester fra min kæreste) også til at hænge på mig denne sommer.

HVORDAN FORBEREDER DU DIG PÅ EN NY SÆSON 
Via mit job på Eurowoman gennemgår jeg alle de nye kollektioner, lige så snart de bliver vist på catwalken, så jeg har god tid til at finde ud af, hvilke tendenser jeg vil hoppe med på, og hvilke items jeg gerne vil investere i. Så er der også god tid til at spare op. Da jeg så Celines SS17 show, vidste jeg med det samme, at jeg skulle eje de seje 70’er inspirerede sneakers med røde striber, og nu er de endelig mine. 

BEDSTE STYLING TIP  
Jeg elsker mine blomstrede strømper fra Antipast købt hos Lovechild eller Holly Golightly, der tilføjer en fin detalje til jeans og sneakers.

YNDLINGS DESIGNER 
Uden tvivl Miuccia Prada. Jeg elsker hendes intellektuelle tag på moden, og hendes uovertrufne evne til altid at sætte dagsordenen. Jeg er helt vild hendes S/S17 kollektion for Prada med de fineste retroprint, blomsterprint, gummisandaler og de sejeste ternede jakker. Og så drømmer jeg allerede om et af de fløjlssæt hun viste i sin aw17 kollektion.

KJOLE ELLER BUKSER 
Lige i øjeblikket går jeg nok mest i jeans, enten fra Wood Wood eller Acne. Men når temperaturen tillader at have bare ben, ville jeg hoppe i en masse smukke printede kjoler.

FAVORIT TENDENS DENNE SÆSON 
Jeg er ret vild med den retro bølge der har ramt designerne med 70’er farver som brun, gul, lilla og orange, køkkentern, retroblomster og de sejeste print som hos bl.a. Miu Miu og Prada.

HVAD VIL MAN ALDRIG SE DIG I 
Med alderen og via mit arbejde synes jeg efterhånden, at jeg har lært, at man aldrig skal sige aldrig. Men stramme sorte lædergamacher har aldrig været mig.

ET BEAUTYPRODUKT, DER ALTID KAN REDDE DIN DAG 
Strobe cream fra MAC kan altid redde en lidt grå og vintertræt hud. Den tilføjer fugt og shine, og giver den fineste glød.

Læs mere om MAC Strobe Cream (som jeg også elsker) HER

HVORDAN REDER DU EN TØJKRISE 
Helt sikkert med et par fine øreringe. Jeg har efterhånden investeret i en del øreringe fra bla. Celine, Aprosio & Co. og Maria Black, så hvis jeg har helt krise hopper jeg i et par Acne jeans, t-shirt og så et par øreringe, der pifter det hele op

YNDLINGS HIGH STREET BUTIK 
Jeg må indrømme, at jeg ikke shopper så meget high street i øjeblikket, da jeg prøver at være lidt bedre til at planlægge mine køb og investere i ting, der holder længere. Men jeg synes, at Mango gør det rigtig godt, og især laver nogle fine kjoler til rigtig gode priser. I stedet for at shoppe high street går jeg dog hellere efter second hand butikker, hvor især Jerome Vintage er en af mine favoritter, hvis jeg har tøjkrise inden en bytur.

HVIS DU KUN MÅTTE KØBE 1 TING DENNE SÆSON 
Så ville jeg købe en smuk lidt romantisk top fra enten Rosie Assoulin eller Magda Butrym med fokus på skulderen og med blomster eller flæser. En der kan bruges både til hverdag med shorts og til sommerens fester. Begge designere er nogle af mine favoritter i øjeblikket, da de laver feminine designs med kant og uden det bliver for piget, og det passer perfekt til mig.

(Visited 2,289 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

1 Comment

  • Reply Anne 11/04/2017 at 09:57

    Jeg er nødt til at høre, om du ved, hvor den fine sorte binde-kjole med flæser og prikker på første billede er fra?

  • You Might Also Like