Insider's Guide: Islands brygge med Desireé Jade Hamilton - TRINE'S WARDROBE
« Mig og min sommerferie med Caroline Sillesen

Insider’s Guide: Islands brygge med Desireé Jade Hamilton

10/09/2017

Selvom København er jo ikke verdens største by, så er der alligevel vildt stor forskel på om du bor på Nørrebro, Østerbro eller Islands Brygge. Både på typerne af mennesker, men også på caféerne og butikkerne.

Den næste periode kommer jeg til at køre et lille bydel tema, hvor jeg har spurgt nogle seje kvinder i mit netværk til deres bedste tips til den bydel de bor i. For er der en ting jeg har lært, så er det at man altid får den bedste oplevelse når man spørger en lokal til råds.

Første levende billede er Desireé, der bor på Islands Brygge og har gjort det i virkelig mange år. Få hendes bedste tips til solspot, bydelens bedste kaffe og hvor hun henter de pæneste blomster.

Navn: Desireé Jade Hamilton  
Alder: 33 år 
Beskæftigelse: Selvstændig 
Bor: Islands Brygge

BESKRIV ISLANDS BRYGGE MED TRE ORD 
Stille, hyggelig og storbystemning.

HVOR ER DU FRA?  
Jeg er født i Brøndby, men meget kort tid efter jeg var født flyttede mine forældre og jeg til Islands Brygge, hvor mine bedsteforældre også boede. Da jeg var ca. 5 år, flyttede vi til Frederiksberg og boede i nogle år. Herefter flyttede vi til Hellerup, hvor jeg også skiftede folkeskole og startede i 8. klasse. Så det er lidt en blandet følelse, hvor jeg er opvokset, da jeg har boet mange forskellige steder. En blanding af Islands Brygge og Hellerup hvis jeg selv skal sige det :)

HER DRIKKER JEG KAFFE 
Alimentari eller på Roast Coffee 


Alimentari, Njalsgade 19C, 2300 København S

DET BEDSTE VED ISLANDS BRYGGE ER 
At jeg bor tæt på centrum og vandet, som jeg kan se fra min lejlighed.

DEN STØRSTE FORSKEL PÅ DER, HVOR DU ER OPVOKSET OG ISLANDS BRYGGE 
Da jeg flyttede folkeskole (katolsk privatskole) efter 7. Klasse og til en anden privatskole i Hellerup, var det en kæmpe omvæltning for mig. Jeg havde det meget svært på den nye skole i 8. og 9. klasse, men faldt mere på plads, da jeg startede i gymnasiet. Men det er klart en forskel, at det er lidt finere forholde, man kommer fra og de mange flotte og store huse i Hellerup end det gamle Islands Brygge. Men jeg elsker at være og føler mig hjemme begge steder.

DIN GUILTY PLEASURE-PUSHER 
Den italienske café Alimentari. Elsker deres smørbagte croissanter og dagens kage. MUMS!

RESTAURANTEN DU ALDRIG BLIVER TRÆT AF 
Hatoba (sushi spot) eller TS Smørrebrød

YNDLINGS BUTIK 
Isblomsten! Den hyggeligste blomsterbutik med meget flotte vinduer. Her har jeg købt mange flotte buketter og planter både til værtindegaver, men også til hjemmet.


Isblomsten, Isafjordsgade 2, 2300 København S

HVAD SAVNER DU MEST VED ISLANDS BRYGGE, NÅR DU ER UDE AT REJSE 
Min udsigt til vandet fra min lejlighed og stilheden når der skal stresses af. 

DET BEDSTE STED AT SPISE MORGENMAD 
Alimentari og Café Almas brunch.

DEN BEDSTE GADE I DIN BYDEL 
Bryggen har mange hyggelige gader, så det bliver svært at vælge, men i hvert fald i den gamle bydel. 

HER FÅR DU DE BEDSTE DRINKS  
På Café Alma, hvor jeg altid bestiller en Dark & Stormy.


Havnebadet, Islands Brygge 14, 2300 København S

HVAD SKAL MAN SE/LAVE PÅ ISLANDS BRYGGE 
1.Hvis du er et morgenmenneske og har brug for et koldt gys eller bare lige vil svømme nogle baner, vil jeg klart anbefale et smut forbi Havnebadet. Selv om vinteren kan du bade for derefter at hoppe ind i saunaen, der er tilknyttet.

2. Bryggen har efterhånden fået mange forskellige butikker, der er værd at kigge forbi. Du finder bl.a. hyggelige genbrugsbutikker fyldt med alt til hjemmet, antik-butikker hvor der er fyldt op af varer overalt og en finurlig indretningsbutik.  

3. Du kan også tage en lille sightseeing tur med havnebussen, som sejler dig til Det Kongelige Bibliotek, Refshaleøen og Den lille Havfrue. 

4. Til sidst er det et besøg værd, at tage få stillet den søde tand hos den lokale isbar, Bravissimo, fyldt med lækker italienske is varianter. 

BEDSTE SOLSPOT 
Wulff og Konstali om morgenen og aftensolen er bedst på Café Alma eller Au Bistro, hvis du skal spise aftensmad. Ellers findes der mange grønne spots ved havnefronten, hvor du som regel kan slå dig ned og nyde solen hele dagen.


Wulff & Konstali Food Shop, Isafjordsgade 10, 2300 København S

HVORDAN ER MENNESKERNE PÅ ISLANDS BRYGGE
Folk fra Bryggen er meget blandede mennesker. Der er dem, der har boet her hele deres liv, og de nytilkommere som bor ude ved de nye bygninger. Bryggen er meget delt op i den gamle bydel vs. den nye. For bare over 10 år siden er der sket meget her. Men det er også det, der gør det fedt at bo på Bryggen – at vi er mange forskellige typer mennesker.

BEDSTE STED AT GÅ EN TUR
Jeg kan godt lide at udforske nye kanter af Bryggen, og man kan gå til mange områder. Nokken er et hyggeligt sted at gå en tur. Her findes der en masse små haveforeningshuse, men går man længere ud gennem de små bakker finder man sit helt eget hemmelige spot. 
Og så skal Amager Fælled opleves hvis du elsker at  løbe, gå lange ture eller blot vil på bærplukning.

BEDSTE BAGER 
Wulff og Konstali 

HVIS JEG SKULLE BO I EN ANDEN BYDEL, SKULLE DET VÆRE
Christianshavn! Jeg elsker at bo tæt på vandet og boede faktisk 1 år på Christianshavn, inden jeg flyttede tilbage til Bryggen. Der er jo så hyggeligt, og jeg går tit ture dér for så at ende forbi Papirøen og spise lækker mad. Men jeg er vild med de mange ældre og farvede lejligheder, som du ikke ser så mange andre steder.

 

(Visited 1,565 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

1 Comment

  • Reply Ida 19/09/2017 at 19:18

    MEGA fedt indlæg! glæder mig til at læse resten :)

  • You Might Also Like