« Gravid uge 18 + uge 19
Mig og mine børn med SneglCille »
Copenhagen 04.05.2017PREGGO

Gravid uge 20 + 21

Uge 20 og uge 21 af min graviditet var nogle ret vilde uger. Først og fremmest fordi jeg havde mega travlt med arbejde og for første gang kunne mærke, at det måske snart var en god idé at drosle lidt ned. Det var også her maven begyndte at vokse lidt, og det har jeg endda bevis på på TV. Mere om det, lidt sygdomssnak og snak om cravings i denne uges graviditets-dagbog.

Uge 20

Det er i dag mandag og fra i morgen og resten af ugen skal jeg på TV optagelser. (Jeg må desværre ikke sige mere før om et par uger:))
Jeg føler mig stadig virkelig ovenpå, men jeg kan dog godt mærke at kroppen bliver hurtigt træt ,og jeg er derfor lidt nervøs for hvordan det skal gå med de lange optage dage.

Krop
Når man laver TV har man jo “fornøjelsen” at se sig selv på en stor skærm, og det var ret sjovt – for på den første dag kunne man vitterligt ikke se noget mave, men som optage-dagene skred frem og vi nåede til den sidste dag, så kunne jeg ikke skjule en fin bule længere. Ret vildt hvad der kan ske på få dage, men det er skønt – og jeg glæder mig faktisk bare til den popper endnu mere frem.

Cravings
Fastelavnsboller – det er sæson og jeg skal nå så mange som muligt. Mine yndlings er den gammeldags slags.

Uge 21

De er lidt nogle hektiske uger de her, og jeg kan godt mærke, det snart er tid til at slappe lidt mere af. I den her uge er jeg booket til mit sidste ’ikke gravid’ job – kunden ved dog godt jeg er gravid.

Jeg skød Glitter kampagne og det var 4 lange, men sjove dage i Stockholm. Desværre blev jeg syg på sidste optagelsesdag – og der må jeg indrømme, jeg følte mig lidt udfordret.. Feber, forkølelse, en voksende mave og træthed er ikke en super cocktail når man samtidig skal prøve at se nogenlunde pæn ud på kamera. Men det gik heldigvis og resultatet kan I se HER

Krop
Det er første gang jeg er decideret syg under min graviditet, og det er sgu nedtur. Jeg tager ikke piller og ligger egentlig bare og fryser og sveder på skift.

Andre ting
Vi var endelig til misdannelsesscanning, og alt var heldigvis lige som det skulle være. Det er utroligt hvor nervøs man alligevel når at blive. Hjertet og alle organer så ud liiiige som de skulle, og det var skønt at gense vores lille baby, der efterhånden er ved at vokse sig større og stærkere <3

Læs min forrige gravid dagbog HER

(Visited 5,815 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

No Comments

You Might Also Like