En af mine absolut yndlings ting at lave i weekenden er at gå ud og spise morgenmad eller brunch. Det har ikke altid været sådan – for Danmark har længe været virkelig bagud når det kommer til at servere morgenmad, der ikke blot består af en kedelig morgenbolle med ost eller endnu værre en virkelig uappetitlig café brunchtallerken, hvor alting ligger og svømmer oven i hinanden og hvor det udskårne frugt er helt tørt fordi det er blevet ‘preppet’ for tidligt – øv!
De tider er heldigvis ovre og det er som om, at der dukker nye morgenmadssteder op i København hele tiden – især efter “byg-selv-brunch” konceptet opstod – altså konceptet der gjorde, at man selv kunne sammensætte sin brunchtallerken og ikke behøvede førnævnte kedelig pre-defineret café brunchtallerken.
Jeg har samlet mine 11 favoritter i galleriet nedenfor. Den består af alt fra overdådige brunchbuffetter, simple morgenmadstallerkner til greasy tømmermænds brunch og hangover drinks Du navigerer ved at trykke på pilene i siden af billedet.
Møller Kaffe og Køkken Møller Kaffe og Køkken var min absolut favorit, da jeg boede på Nørrebro. Jeg synes lige de var en tand bedre end andre steder med 'bland-selv-brunch.' Her koster retterne mellem 22-45 kr. pr. stk, og du kan få alt fra forskellige slags æg, bacon, pølser, skyr, rugbrød og surdejsbrød – og så er de vildt gode til at lave lækre grønne retter. Adresse: Nørrebrogade 160, 2200 København N. Åbent alle ugens dage fra 9-16."/>
D’Angleterre Hotel D’Angleterre byder uden tvivl på Københavns mest luksuriøse brunch. Hotellets restaurant Marchal serverer hver weekend en overdådig brunchbuffer, der indeholder alt fra klassikere som pocherede æg, brød, crossainter og amerikanske pandekager med ahornsirup, men du kan også få østers eller italiensk charcuteri og selvfølgelig champagne. Husk at bestille bord i god tid, da det er et meget populært sted. Prisen på brunch-menuen er 595 kr. Adresse: Kongens Nytorv 34, 1050 København K. Åbent hver søndag for søndagsbrunch kl. 12-15. "/>
Granola Granola er og bliver en favorit i mit eget nabolag. Det er lidt som at være i Paris og deres mad er altid lækkert. Om morgenen kan du få både en stor (175 kr.) eller en sød morgenmadstallerken (135 kr.). Dertil kan du vælge alverdens lækre tilbehør i form af blandt andet blødkogt æg, pain au chocolat, rød grapefrugt og pandekager fra 20-110 kr. Adresse: Værnedamsvej 5, 1819 Frederiksberg C. Åbent for morgenmad og brunch mandag-fredag 7-11:30, lørdag 9-11:30 og søndag 9.15-11:30."/>
Alabama Social - Madklubben Alabama Social er inspireret af de amerikanske sydstater, og det er deres brunch også. Her kan du bestille enkelte retter som en cheeseburger eller vaffel og friturestegt kylling for 125 kr., men du kan også bestille ’The Dirty Southern’: grillet brød med avokado, røræg med stegt chorizo og barbeque-ribs, belgisk vaffel og fristurestegt kylling - og lækre pandekager til dessert. Alt sammen for 200 kr. pr. person. Jeg har endnu ikke selv prøvet brunchen, men tænker det må være det perfekte tømmermændssted. Adresse: Sortedam Dossering 3, 2200 København N. Åbent for brunch: Lørdage og søndage 10-15."/>
Meyers Deli Jeg elsker Meyers især pga deres fantastiske lækre økologiske brød. På Meyers Deli kan man få en hverdagsbrunch, der bestemt ikke er særlig hverdagsagtig. Der kan du nemlig få alt fra pandekager til smørbagt wienerbrød og et blødkogt æg. Og i weekenden kan du selvfølgelig få en vild weekendbrunch til 148 kr, der byder på økologisk ymer, friskbagt brød, pandekager, blødkogt æg, varmrøget laks og en masse andre lækre ting alt efter årstiden. Og selvom jeg ikke er til brunchtallerkner generelt, så er den her virkelig et hit, også fordi det hele er økologisk. Adresse: Gl. Kongevej 107, 1850 Frederiksberg. Åbent for brunch alle hverdage fra 8-12 og lørdag-søndag 8-14."/>
MASH – Skovriderkroen MASH Skovriderkroen har den vildeste brunchbuffet, der er en fusion mellem det bedste fra Europa og USA. Her kan du få alt fra MASH klassikere som rødt kød til det lækreste hjemmebagte brød og croissanter, kantareltærte og der er en station med æg, hvor en kok tilbereder dine æg præcis som du ønsker. Hele herligheden koster 250 kr og så kan du overveje om du vil skylde det hele ned en bloody marry eller champagne. Adresse: Strandvejen 235, 2920 Charlottenlund. Åbent: Du kan få brunch på Mash lørdag-søndag 9:30-14. "/>
Ipsen & Co. Ipsen & Co er en anden lokal favorit for mig, men jeg brugte den også flittigt, da jeg ikke boede på Frederiksberg. Der er sådan en dejlig hjemmelig stemning og alt hvad de serverer er lækkert og så vidt som muligt både hjemmelavet og økologisk. Du kan vælge imellem små retter til mellem 20-45 kr. eller det store morgenbræt til 85 kr. med æg, crossaint, en økologisk bolle og chiagrød med hjemmelavet topping. Adresse: Gl. Kongevej 108, 1850 Frederiksberg C. Åbent alle dage 8-18. "/>
Sidecar Sidecars weekendbrunch er den jeg pt er mest oppe at ringe over. Her bliver man mødt af en kæmpe brunchbuffet (på den lækre måde) fyldt med alt fra avokadomadder, mini tebirkes (vigtigt), salater, ost, pålæg og lækkert brød. Derudover serverer de også varme retter direkte til bordet - røræg, lækre pølser, bacon og pandekager – der er også en vegetarisk mulighed. Desuden har de lækre hangover-drinks. De serverer også en rigtig fin hverdagsbrunch på et bræt med pandekager, æg, bacon, yoghurt og brød med ost. HUSK at bestille bord i god til i weekenden. Hverdags- og weekendbrunch på Sidecars koster mellem 150-200 kr. Adresse: Skyttegade 5, 2200 København N. Åbent for hverdagsbrunch alle hverdage fra 8-15 samt lørdag og søndag 10-15."/>
Union Kitchen Union Kitchen er et fantastisk morgenmadssted en masse lækkerier som morgenmadstallerkener, avokadomadder, salater og eggs benedict til tømmermændsburgere. Du kan få en morgenmadstallerken for 149 kr, et æg og to avokadomadder for 95 kr. Eggs benedict tallerken med pulled pork til 125 kr, og deres legendariske vafler med fried chicken. Adresse: Store Strandstræde 21, 1255 København K. "/>
Café tænk Café tænk er endnu et "byg-selv-brunch" og brunchen serveres både i caféen på Nørrebro og Frederiksberg. Du kan vælge imellem 1, 3, 5 eller 7 ting på menukortet og på den måde selv sammensætte din ideelle brunch. 1 ret koster 25 kr., og du kan få 7 retter for 145 kr. Du kan blandt andet vælge imellem french toast, skyr med granola, pain au chocolate bacon og flere forskellige slags æg. Adresse: Frederiksberg Allé 12, 1820 Frederiksberg. Åbent mandag-fredag 9:30-14 og lørdag-søndag 9:30-13Adresse: Rantzausgade 58B, 2200 København N. Åbent mandag-fredag 9:30-14 og lørdag-søndag 9:30-13. "/>
Dejligt med sådanne indlæg. Er lige flyttet til byen, og det er virkelig svært at finde rundt i alle de mange caféer og restauranter – der er nok at vælge imellem, men det kan være svært at gennemskue kvaliteten og stemningen ud fra en hjemmeside :-)
Hvis du har tid, ville det være rigtig dejligt med lignende indlæg i forhold til at spise ude om aftenen.
Hej Matilde Jeg kender totalt det med at stå op tidligt, så det er vildt dejligt at mange steder endelig fokuserer på morgenmad og ikke kun kl. 11 brunch. KH Trine
Sikke en fin guide. Må absolut prøve Sidecar snart. Kan i øvrigt virkelig anbefale Mahalles morgenmad/brunch – arabisk, lidt anderledes og virkelig godt!
Ejj, café tænk ser altså lækkert ud! :P <3 det bliver jeg nødt til at prøve. Hvad koster brunch der? Synes ikke at jeg kan se priser nogen steder :/ Er der så man kan sidde ude evt. om sommeren? :)
Leave a reply
10 Comments
Dejligt med sådanne indlæg.
Er lige flyttet til byen, og det er virkelig svært at finde rundt i alle de mange caféer og restauranter – der er nok at vælge imellem, men det kan være svært at gennemskue kvaliteten og stemningen ud fra en hjemmeside :-)
Hvis du har tid, ville det være rigtig dejligt med lignende indlæg i forhold til at spise ude om aftenen.
Hav en dejlig weekend.
Hej Trine
Tusind tak for din kommentar og dejligt du kan bruge guiden :)
KH Trine
Lækkert! Jeg har lige (gen)opdaget brunch, da det tidligere var besværligt for et a-menneske som mig ;)
Tak fordi du inkluderer priser :)
Hej Matilde
Jeg kender totalt det med at stå op tidligt, så det er vildt dejligt at mange steder endelig fokuserer på morgenmad og ikke kun kl. 11 brunch.
KH Trine
Sikke en fin guide. Må absolut prøve Sidecar snart.
Kan i øvrigt virkelig anbefale Mahalles morgenmad/brunch – arabisk, lidt anderledes og virkelig godt!
Hej Laura,
Ja den skal du virkelig prøve, og jeg elsker Mahalle – var der tit da jeg boede på Nørrebro.
Hav en dejlig dag
KH Trine
Jeg synes Mad & Kaffe og Wulff & Konstali er værd at nævne, hvis du ikke har prøvet disse. FÆNOMENALE!
Ejj, café tænk ser altså lækkert ud! :P <3 det bliver jeg nødt til at prøve. Hvad koster brunch der? Synes ikke at jeg kan se priser nogen steder :/
Er der så man kan sidde ude evt. om sommeren? :)
fandt det! ;)
Hvor får man en vegansk brunch i KBH som er god ?