« Strik til baby
Ferieplaner, og lidt hjælp fra jer »
11.12.2017BABY

Bare vent, typerne

Jeg har lært en ny type mennesker at kende efter jeg er blevet mor. Eller faktisk startede det, da jeg blev gravid.Min kæreste og jeg kalder dem “Bare Vent”-typerne. Det dækker kort sagt over en helt speciel slags mennesker, og der er rigtig mange af dem derude.

Hvis jeg skal prøve at karakterisere dem, så er de også forældre. De er ofte søde og rare mennesker og er de første til at lykønske én når man er blevet gravid, men så starter det.

Når man er gravid handler det om råd omkring, hvordan man skal huske at nyde den sidste tid som to. Et råd som man egentlig ikke kan bruge til  det store – for selvfølgelig skal man nyde hinanden, men det skal man jo også efter man har fået en baby.

Et andet råd som jeg har fået utallige gang er, at man skal huske at sove igennem – for det kommer man ikke til, så snart den lille er født. Nu er det bare sådan at kroppen ikke fungerer sådan, at man kan tanke op på søvn, så ja selvfølgelig skal man nyde de lange morgener i sengen for dem er der ikke mange af når baby først kommer – det er klart, og på den måde er det jo et fint råd – problemet er bare at det altid bliver serveret på en lidt negativ “bare-vent-virkeligheden-rammer-jer-snart” måde.

Når man så har fået sit dejlige lille vidunder, så bliver det endnu værre. Folk er gode til at spørge ind til amning, søvn og parforholdet, men så snart man svarer at det går godt, så kommer ordene “BARE VENT” – jeg har ikke tal på hvor mange gange folk har sagt det til mig. Bare vent, det varer ikke ved. Og ja det kan godt være at det ikke varer ved at ens baby sover igennem (den lykke har vi nu ikke), og hva’ så?? Jeg synes det er sådan en mærkelig negativ og ukonstruktiv opførelse, at man konstant skal fortælle hinanden, det bliver værre og sværere – bare vent.’

Selvfølgelig er det hårdt at få et lille spædbarn, hele ens liv forandres, man skal sætte sig selv til side og man får ikke meget søvn, men det er på samme tid verdens største gave. Jeg føler mig heldig hver eneste dag når jeg kigger på Roberta, og sådan tror jeg de fleste andre småbørns forældre har det.

Lad os nu generelt set være lidt mere positive, og når nye forældre er glade og siger det går godt, så sig “fedt” i stedet for “bare vent”. Eller omvendt hvis man møder nye forældre der er lidt nede, eller har en dårlig dag – for det skal der ved gud også være plads til, så prøv at opmuntre dem eller bare lyt – positivitet er altid mere klædeligt end negativitet.

Det var lidt mandagstanker, hav en skøn dag <3

(Visited 7,855 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

14 Comments

  • Reply Loulou 11.12.2017 at 11:01

    Det er så godt skrevet Trine. Jeg kender dem også alt for godt. Da min datter var spæd og jeg var ved at bryde sammen af træthed, følelser og smerter kunne nogle folk endda finde på at sige “jeg er jeg af at sige det, men det bliver kun værre herfra” eller “bare vent til I har 2 unger!”. Virkeligt opløftende, ikke. I øvrigt ER det kun blevet bedre og nemmere for os at være forældre og min datter er blev gladere og nemmere med tiden. Det er så forskelligt fra familie til familie, og vi skal fandme bare støtte hinanden, ikke tage modet fra hinanden. Held og lykke med jeres guldklump, er sikker på I er en fantastisk familie.

  • Reply AS 11.12.2017 at 12:28

    Tak for et skønt indlæg! Jeg er gravid i 3. måned og har allerede fået alverdens gode råd, alt lige fra hvordan man bedst indretter børneværelse til hvilke ting man skal have OG at det er hårdt og at det nærmest kun fører til flere bekymringer! Suk! ? Jeg svæver på en lyserød sky og lader ofte de “gode” råd flyve ind af det ene øre og ud af det andet! Alting skal nok gå og når man så ser på jer, der både har rejst og ligner millioner og ser ser glade og afslappede ud, så ved man det nok mest handler om mindset, så tak for det! Og glædelig jul ❤️

  • Reply Louise Sundorf 11.12.2017 at 13:53

    Hej Trine.
    Skal du smukke datter egentlig døbes?
    Kh. Louise.

  • Reply Christine 11.12.2017 at 20:49

    Dejligt indlæg! Og sandt! Snart vil du støde på “det er bare en fase”-typerne. Reaktionen fra erfarne forældre når/hvis I har perioder, hvor intet kører på skinner og frygten for nogensinde at få en rytme igen overskygger alt… men heldigvis er det “bare en fase” ;-)

  • Reply Sigrid 11.12.2017 at 21:56

    Hear hear! ??

  • Reply Sanne 11.12.2017 at 22:04

    Helt og aldeles enig! Jeg har termin om en måned og har til tider i graviditeten været noget træt af ‘bare-vent’-typerne. Selvfølgelig er det en kæmpe omvæltning, men der er vel ingen der går rundt og forventer at livet forbliver en dans på roser? Vær nu glade på hinandens vegne! :)

  • Reply Sascha 11.12.2017 at 22:47

    Bestemt aktuelt for alle nye forældre. Opløftende indlæg!
    ‘Bare vent’ -typerne har det med ikke at kunne stille sig tilfreds med hvis vi andre evt. skulle slippe lettere end de selv gjorde. I tilfælde af at det sker, så har de i det mindste plantet en “åh nej, tænk nu hvis” følelse. Min datter sov næsten igennem med det samme og jeg har måtte høre for det lææænge.

    Som du selv siger, så er de små en glædens gave. Allerede nu føltes mange af de hårde ting allerede betydeligt lettere (hun er 9 mdr). Jeg elsker at videregive det opløftende råd jeg selv fik: det føltes hårdt i starten men det er hurtigt ovre og glemt, tilgengæld har man den største lykke livet ud!

  • Reply Carina 12.12.2017 at 06:28

    Super relevant indlæg! Jeg er selv mor til en lille tumling på 15 måneder og er også rystet over alle de kommentarer og “gode” råd man skal lægge ører til. Hvorfor ikke bare klappe de nybagte forældre på skuldrene, minde dem om alle de glæder, de går i møde og klappe dem på skuldrene? Vi kæmper især med kommentarer som “det er et helt enormt højt serviceniveau den dreng har” – Der kvitterer jeg gerne med et svar som “Ja det kan jeg godt se. Han må hellere bare skifte sin egen ble næste gang, og der sker sikkert heller ikke noget ved, at han bider i din forlængerledning eller vælter din kaktus.”
    Hvad angår søvn kan man heller ikke vinde med “bare vent” typerne. Vores dreng vågner stadig meget om natten, og der forvandler “bare vent” typerne sig til “det er nok også fordi” typerne. Alle de gange jeg har hørt “det er nok også fordi han sov i jeres seng” “det er nok også fordi du ammede ham så længe” “det er nok også fordi I har givet ham dårlige vaner”. Det er som om, at det at få et barn, automatisk giver folk ret til at bedømme, hvad man gør rigtigt og forkert – og umotiveret komme med et “godt råd”. Det værste ved at blive forældre er ikke de lange nætter. Det er ikke de store bunker vasketøj eller gylpen på sofabetrækket. Det er uden tvivl alle dem som føler, at de har ret til at måle og veje din indsats som forældre, og som altid er klar til at kvitterere med en knap så velovervejet bemærkning.

  • Reply Trine 12.12.2017 at 09:52

    Super innlegg, og helt on point! Mødre (og fedre) kan godt blive flinkere til at unne hinanden at det går godt.

  • Reply Mette 12.12.2017 at 11:52

    Så rigtigt! Jeg blev så glad de gange at jeg mødte dem der i stedet for at sige “bare vent” eller “det bliver mega hårdt og du får aldrig sovet” sagde “Glæd dig, det er fantastisk!”. I mit tilfælde var det sjovt nok dem uden børn der fortalte mig hvor hårdt det blev og dem med børn der sagde at jeg skulle glæde mig.

  • Reply Maja 12.12.2017 at 14:42

    Ååhh hvor jeg dog mega elsker det her indlæg!!! Og at du har fundet sådan et passende navn til den slags mennesker… ♡♡

  • Reply Maibritt de Claville Christiansen 12.12.2017 at 18:55

    Jeg blev mor for 11 måneder siden, og jeg har oplevet det du beskriver så mange gange. Jeg har krummet tær hver gang, og tænkt hver gang at det kunne jeg da aldrig finde på at sige.
    Det er meget rammende, som du beskriver det.
    // M

  • Reply Sissel 13.12.2017 at 20:51

    Det er SÅ rigtigt!!

  • Reply Fie 15.12.2017 at 09:07

    Haha – vi har lige snakket om bare-vent-typerne i min mødregruppe!

  • You Might Also Like