« Things I Like #84
Starten på en ny sæson »
09.09.2017ME

3 ting jeg vil lave i september

Månederne flyver afsted, og vi er allerede godt igang med september før jeg får postet månedens “ting jeg gerne vil lave”
Første del af måneden står jo som bekendt på ferie, og det er vel den allerbedste ting jeg kan forestille mig at lave.. Når den er slut er det dog rart at have noget at se frem til, og jeg har især understående 3 ting som jeg rigtig gerne vil inden kalenderen siger oktober.

1. Sidste år friede Nicholas til mig (læs mere om det HER), og i mellemtiden så kom der jo lige en baby, hvilket gjorde at vi udskød selve brylluppet til 2018. Næste sommer skal det være – hvis vi da altså når at finde en location. De fleste af de steder vi har kigget på er røget i vasken primært fordi der var en beværtning eller restaurant tilknyttet og vi allerede har et madkoncept vi meget gerne vil have. Drømmen er et italiensk havebryllup men overdækket, da man aldrig kan regne med den danske sommer. Nu har vi et kæmpe drivhus vi kigger på, men hvis nogle af jer kender noget oplagt pænt i nærheden af københavn, så må I endelig sige til.. <3 Vi overvejer desuden også lidt et bryllup i Italien, men nu må vi se.

2.  1 september åbnede dørene til H&Ms nyeste skud på stammen nemlig ARKET! Den store butik ligger i det gamle posthus på Købmagergade i København og jeg glæder mig helt vildt til at se butikken, tøjet og den tilhørende café. Tjek ARKET (HER)

3. I slutningen af måneden har Nicho og jeg arrangeret pasning en aften til Roberta, og så skal vi for første gang siden hendes ankomst på date! Jeg glæder mig allerede som et lille barn.. selvom jeg ved vi kommer til at savne hende! <3 Vi vil ikke bruge aftenen på hvad som helst – når man har så få alene skal der ligesom ske noget særligt.. Derfor har vi booket bord på den italienske Michelin restaurant ERA ORA… Glæder mig!

(Visited 2,168 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

4 Comments

  • Reply Nicoline Berthy 10.09.2017 at 00:56

    Det lyder som en helt fantastisk måned! Jeg ser selv meget frem til ferie i slutningen af måneden. :)

  • Reply Mie 10.09.2017 at 14:34

    Hvad med Café Væksthuset i Landbohøjskolens have? Stort drivhus lige midt i Frederiksbergs smukke botanik!

  • Reply Lotte 10.09.2017 at 14:40

    Måske Paradehuset i Bernstorffs Slothave..? Nok mest oplagt til stående reception. Men virkelig dejligt ser det ud.

  • Reply Anne 12.09.2017 at 09:29

    Wauv det der kæmpedrivhus ser fedt ud. Ligger det i København? Ligner jo lidt botanisk have, men kan ikke lige forestille mig, man får lov at holde bryllup der

  • You Might Also Like