3 steder jeg vil prøve i februar - TRINE'S WARDROBE
« Things I Like #67
Lidt om morgenrutiner og hvorfor jeg altid spiser morgenmad »

3 steder jeg vil prøve i februar

Copenhagen/ 04/02/2017

Det er jo helt vildt, hvor mange nye steder, der konstant åbner i København. Så mange, at man umuligt kan nå at følge med, selvom man som mig elsker at gå ud og spise. I februar har jeg sat mig for at jeg vil prøve 3 specifikke steder.

Ét af dem har haft åbent i ret lang tid, og netop vundet en sej pris, den anden har været åben i et par måneder og her er kokken blandt mine favorit kokke, og den sidste er lidt en “joker”, men som jeg håber bliver god, da det ligger vildt tæt på, hvor jeg bor.

3steder-feb
GASOLINE GRILL
Jeg ELSKER (gode) burgere, og jeg har ladet mig fortælle at Københavns pt bedste burger fås hos Gasoline Grill i indre by. Faktisk skulle den være så god, at det anerkendte amerikanske magasin Bloomberg har kåret den til én af verdens 27 bedste burgere.. rimeligt sejt ik? Gasoline Grill ligger på en gammel benzintank og på menukortet har de 4 slags burgere og så selvfølgelig fritter.
Adresse: Landgreven 10, 1300 København K. Åbent alle ugens dage 11-21. 

RUDO
Rudo er Christian Puglisi’s nyeste restaurant – Manden der bl.a. står bag Relæ og Manfreds samt to af mine Nørrebro favoritter Bæst og Mirabelle. Denne gang er han rykket til K, nærmere betegnet underetagen i Illum, og her har han åbnet RUDO der er et kombineret spisested og bar, som har åbent hele dagen. Om morgenen og formiddagen serverer de morgenmad og brunch frem til 11:30. Til aften kan du få alt fra charcuteri (den hjemmelavet slags ligesom på Bæst) til pastaretter eller økologisk ribeye, men du kan også lade kokken vælge syv retter til deling for hele bordet for 550 kr. per person.
Adresse: Pilestræde 3, 1112 København K. Åbent søndag-onsdag 9-23 og torsdag-lørdag 9-01. 

QUARTIER
Jeg bruger Værnedamsvej rigtig meget, og her den anden dag, så jeg at Cofoco Le Marché var lukket, men at der til gengæld var kommet et nyt skilt i vinduet. Jeg måtte straks over og lure på skiltet, og til min store glæde så jeg, at der allerede her i februar åbner et nyt sted. Manden bag cofoco Torben Klitbo åbner deli’en Quartier. Jeg kan ikke finde så meget info om stedet endnu, men Torben Klitbo udtaler i en artikel til Politikken følgende »Det bliver en deli ganske uden dogmer. Vi kommer til at lave alle former for take away, lige fra en mexicansk buffet til en enkelt Po’ Boy, som er en sandwich med friterede østers. Man kan endda supplere med en lille flaske champagne med et sugerør i. Eneste kriterium er, at det skal smage godt« – og det tegner jo aldeles godt, synes jeg.
Adresse: Værnedamsvej 2, 1619 København V. Åbner primo februar 2017, men kommer til at have åbent alle dage i ugen 12-20:30. 

(Visited 2,347 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

1 Comment

  • Reply Niels 04/02/2017 at 14:44

    Gasoline Grill kan jeg KLART anbefale :-). Deres burgere er for vilde. Eneste minus er at de er blevet meget kendt efter at have været nomineret blandt verdens 10 bedste burgere, så man skal komme tidligt!!

  • You Might Also Like