10 ting jeg glæder mig til når jeg ikke længere er gravid - TRINE'S WARDROBE
« Gravid uge 38
Mig og mit barn med Kia Ellegaard / Youbetterbefierce »

10 ting jeg glæder mig til når jeg ikke længere er gravid

29/06/2017

Altså jeg må starte med at sige, at alt det her med at være gravid har været markant lettere og dejligere end jeg havde troet. Jeg er helt bevidst om, at jeg også har været utrolig heldig og forskånet de værste graviditetskvaler som kvalme, bækkenløsning, vand i kroppen osv.

Alligevel, er det vigtigt for mig at fortælle en god version af en graviditet også – for jeg synes nærmest kun jeg hører historier om, hvor hårdt det er at være gravid, og faktum er at det er noget af det største og smukkeste man som kvinde kommer til at gennemleve. Tænk at jeg gror et barn inde i mig, hvor sejt og vildt er det ikke lige??

Det sagt er jeg nu 40+2 og som alle andre gravide er min krop ved at være godt træt af den ekstra vægt og min tålmodighed er ligeledes ved at være opbrugt – jeg vil møde hende NU

Så her kommer lige en lille liste med nogle af de ting jeg sidder her torsdag formiddag og glæder mig til ved livet som ikke gravid igen:

1. Alt overskyggende er selvfølgelig at møde hende, holde hende og være sammen med hende – hende der har ligget i min mave i 9 måneder.

2. Spise tatar og østers. Alt hvad der er råt.. Det lyder barbarisk, men jeg savner virkelig rødt kød.

3. At kunne se mine fødder. Helt simpelt, men det bliver rart, og det bliver ligeledes rart at kunne tage sko på igen uden problemer

4. At bruge parfume igen. Jeg savner min Le Labo duft.

5. At ligge på maven!!! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at ligge på maven.. Jeg er heldigvis ikke typen, der har sovet på maven før jeg blev gravid (tænker det må svært at vende sig fra), men jeg savner alligevel at kunne ligge præcis som jeg har lyst til.

6. At gå i mine elskede Levi’s 501… Generelt er der virkelig mange ting i min garderobe, jeg glæder mig til at gense..

7. At løbe og generelt at kunne bevæge mig som jeg plejer uden en dunk på maven :)

8. Vin – jeg glæder mig usandsynligt meget til et glas iskold hvidvin.

9. Jeg glæder mig til at få normale næsebor igen. En problematik jeg ikke kendte til før jeg blev gravid, men næseblod er virkelig et hyppigt problem i de her dage.

10. Og så den konstante tissetrang – den bliver virkelig dejlig at slippe af med.

…..Er der nogle gravide damer derude der har nogle tilføjelser?

(Visited 4,826 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

4 Comments

  • Reply P 29/06/2017 at 11:30

    Jeg glæder mig til ikke at være svimmel. Mit blodtryk driller og er aaaaalt for lavt, så jeg er en sofakartoffel for tiden. Ville give min højre arm for én dag uden svimmelhed så jeg i det mindste kunne rydde op. Eller lave mad. Eller gå nogen steder hen.

  • Reply Sissel 30/06/2017 at 11:42

    Oh my! Jeg glæder mig også helt vildt til at kunne spise tartar og carpaccio igen!

  • Reply Michelle 30/06/2017 at 12:08

    Åh ja!!! Så meget den med maven! Og parfume! Og et glas koldt hvidvin eller en lækker øl.. og jeg er kun 27+6. Der er lang tid igen! Men åh hvor jeg glæder mig. :P også til at slippe for hver 4 uge at skulle forbi blodprøver ambulatoriet og få taget blodprøve. :P

  • Reply Mia 01/07/2017 at 08:01

    At kunne spise ALLE oste igen 😀 At kunne tumle helt vildt med min søn, som jeg plejer, uden at tænke på om han kommer til at ramme mig mave. At gå op til tredje sal uden at pruste 😂 At være en smule mere adræt igen. Jeg kan sagtens træne, men gulvøvelser er knap så elegante som normalt. Den med blodtrykket og svimmelheden kan jeg også tilslutte mig.

    Held og lykke med det hele Trine. Kan godt forstå du er maks utålmodig nu. Jeg gik selv fem dage over og det føltes som laaaang tid 😉

  • You Might Also Like